Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - I. Ind gjennem Bosporus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
ED
Jeg holder ikke ut å tale om det. Bare en slik ting som
gjærder: de har den dag idag ingen gjærder omkring sine
marker.
Hvorledes i alverden kan de klare sig uten?
Hver og en blir bare enig med sin nabo om hvorlangt han
eier.
Da må jeg overgi mig og si:
Gud bevare os for tilstande! Men jeg traf mange kinesere
I San Francisco, de vasket mine skjorter. Det er mig en uut-
holdelig tanke at Sang Sing og Tsjeng Tsjang skal gå så rent
i hundene. Godmodige øine på dem, prægtige hårpisker.
Prægtige hårpisker, sier De? Hahaha! Har De ikke noget
bedre å si om Deres kinesere? I vort land har vi utryddet hår-
pisken. Hvad skal vi med slik uciviliseret stas!
De hadde også lært adskillig der i yankeeland, sa jeg om —
mine venner for fremdeles å holde dem oppe og ikke svigte
dem; de snytte mig ofte på vasken.
E
Vi våkner om morgningen ved at ankeret lettes. Klokken
er seks, det er klar morgen.
Oppe ved fortet ser vi soldater og officerer prate sammen
1 klynger, så begynder de å eksercere. Og vi begynder å gli
ind gjennem Bosporus.
Det kommer by efter by på begge sider av os efterhvert
som vi seiler frem, det er bare nogen minutter imellem hver.
Det er i grunden en eneste ustanselig by. Vi ser alt som fore-
går på land, så nær er det, og alt hvad vi ser er forskjellig
fra hvad vi hadde tænkt os. Er vi ikke i Tyrkiet? Jeg har i
tredive år læst om et visst land ved Bosporus som ryggesløse
sultaner har bragt til avgrundens rand. Disse småbyer ligger
I vingårder, i blomhaver; det gløder tungt og rødt ut imot
os fra rosenbedene; det er ind gjennem et æventyr vi seiler.
Jeg tænker: Kommandanten er nok allikevel ikke blind. Han
vet om denne herlighet og vil bare seile her i dagslys. Jeg tar
i mig igjen al min misfornøielse med ham fra igåraftes.
Det ser net og velstelt og velhavende ut på land. Der ser
vi en tyrk som bærer vand fra en brønd, der en anden som
soper sin lille stuetrappe med en lime, en tredje går omkring
I sin have og røker og ser på alle sine blomster. Det er stille
i alle disse småbyer, ingen markedssjau, ingen fabrikvirksomhet;
ved strænderne ligger båter og fartøier som losser og laster,
nu og da kan vi høre et rop fra skib til skib, men ingen
larm. Hvor det er mærkelig: reise forbi en mil byer uten brølet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
