Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Udi søden sommer. En bitte liten roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
susen nede i haven. Det faldt ham ind å holde øie med fru
Andersons vinduer nedenunder, at de var lukte, at lampen var
slukt, at fruen sov. Da hører han i mørket et vindu åpnes, det
er et av fru Andersons vinduer, og en mand hopper ned på
jorden. Det gik et ondartet sting gjennem etatsråd Adami og
han kom ikke til å sove den nat.
Om morgningen bar han sin frygtelige hemmelighet som en
mand: men bortimot høidags opgav han å stride længer i stilhet.
Han begav sig til fru Milde og indviet hende i saken.
Det viste sig at de to pensionsgjæster som først her hadde
lært hverandre å kjende allerede var kommet i god forståelse
med hverandre. Det var vel den sunde luft som hadde utrettet
så store ting.
Hvad angår fru Anderson dig, du kjære? sa fru Milde.
Jeg tåler det ikke, svarte etatsråden. Man må ha fred om
natten.
Fru Milde kastet sig om hans hals og gråt og besvor ham
å ha utelukkende tanke for hende. Utelukkende. Ellers holdt
hun det ikke ut.
Såsåså! sa etatsråden. Javel, utelukkende. Men .... Jo jeg
sier jo utelukkende.
Men fru Milde gråt mere og bebreidet ham at han lot dag
efter dag gå hen og hun traf ham ikke. Og hun sa:
Du er optat av denne fremmede kone og holder dig ikke
til mig.
Kan du forresten si mig hvem den slyngel er som besøker
hende om natten? sa etatsråden i sine egne tanker.
Da utbrøt fru Milde:
Se der tænkte du på hende igjen! Nei jeg holder det ikke
u-ut!
Etatsråden måtte være hos hende en stiv halvtime og både
kjærtegne hende og gjøre alt-for å få hende i godt humør
igjen. Før han gik sa han imidlertid ganske værdig:
Jeg tror nu forresten det må komme dertil at vi to må være
mere som søster og bror overfor hverandre.
Og mærkelig nok, fru Milde var stilnet så velsignet av at
hun kunde høre på etatsrådens ord uten tårer. Hun sat til-
bake på sofaen og faldt kort efter i en god lur.
Men etatsråden gik videre til generalkonsulen med sin hem-
melighet. Det var nu også en dumhet å henvende sig til kvinder
i et slikt anliggende.
Jeg mistænker ikke Dem for å være den mand i nat, sa han
til generalkonsulen. Og De mistænker ikke mig.
Nei i evighet ikke! sa generalkonsulen poetisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
