Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Blandt dyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
nedover veien med kniven stående i nakken. Du skal se det
nytter ikke, sa Hans til mig; den semlen klarer sig nok!
Da skulde hun skytes.
Det vil ikke nytte det heller! sa Hans. Og vi grep hverandre
i hænderne og gråt av begeistring over at intet kom til å nytte
med semlen.
Skytten blev budsendt. Han hadde en gammel haglbørse
som han til å begynde med tinet op over gruven i stærk
varme. Så begyndte han å la. Jeg vet ikke om han ikke hadde
hagl nok, men han hugget endel spiker op i småstykker og
slap efter ind i løpet. Da han hadde ladd børsen kastet han
nogen hviskende ord ind i gruven; dette var vel en besværgelse
eller hvad det kunde være, han vendte sig ialfald om igjen
mumlende og med fortrukket ansigt. Vi fyldtes av en anelse
om noget dunkelt og sælsomt ved hans adfærd. En slik skytte
skal heller ikke være en håndværker, han skal være en drøm-
mer; det er en uhyre mystik i hans gjærning.
Så fik vi fat i semlen igjen. Hun var gjenstridig og sint til
det ytterste og vilde ikke komme op på gården mere, vi måtte
allesammen gå ned i bakken til hende. Så lægger skytten til
kindet, tar et eviglangt sigte og trykker av.
Nu er det vistnok så at en rensemle er et stort dyr, men
selv et stort dyr vil føle en dyp bevægelse når en ladning hagl
og spiker farer gjennem dets hjærne. Semlen stod et øieblik
fortumlet som om hun lyttet efter noget vældig i sit eget hode,
så faldt hun på knæ og trillet derpå om på siden. Vi så noget
loddent gråt røre sig nogen ganger, så lå det stille.
Det var døden for semlen.
Jeg skrev et dikt til hende så hun ikke skulde ende som
en hund iblandt os. Det var mange vers, men nu husker jeg
bare ett:
Hun har utstridt sine hungers plage
og hviler søtt i sit graves lin.
En Zions vægter skal dig mottage
med hisset manna og altervin.
Det står tilbake å nævne ugagnsfuglene. Det var de fugler
som om våren i såtiden slog sig ned i flokker på akrene og åt
sæden op, det var især grågås, spurv og høns. Vi børn hadde
det hværv å holde akrene fri for disse fugler, men da dette var
et rigtig tungsomt hværv som avbrøt mangen god lek la vi
ugagnsfuglene for hat. Dette hat fik især vore høns smake, vi var
mangen gang hjærtelig grumme mot dem. Således var vi nogen
rene kunstnere til å ramme dem med stener og vedskier så de
REAR ——
EE
2 an me ee
=
EE >
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
