Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
bønderne var mistænksomme, de forlangte at kongen skulde
drikke mindebægerne uten å gjøre Tors hammermærke. Og
kongen vendte sig længe bort, men så gav han efter og drak
bægerne uten å korse dem. Så kom hestekjøtet frem igjen og
kongen blev opfordret til å spise. Men han vendte sig bort. Da
truet bønderne ham med vold og Sigurd Jarl bad ham om å
gi efter. Men kongen var en engelsk kristen, han var ikke til å
bevæge; han åt bare nogen få stykker hestelever.
Ak Karnej Gregorevitsj, du har mange forgjængere og vil
vel få mange efterfølgere. Slik vil det vel gå ....
Vi vender tilbake til stationen og bereder os til å gå til ro.
Godnat. Men jeg har bare et gammelt numer av «Nya Prås-
sen» å læse i, dette er min eneste lekture og jeg har nu læst
dette numer så mange ganger at jeg er ute av stand til å av-
vinde det nogen interesse mere. Der står om krigsråtten i Ren-
nes, om sammensvårjningen mot republiken, om krigsryktena
från Transvaal, om orolighetarne i Böhmen, om pesten i
Oporto, — jeg gad ikke lægge mig og læse om disse saker mere.
Ak endnu skulde jeg dog mangen god gang gå tilsengs med
denne lekture og finde trøst endog 1 dens ringeste torgpriser.
Det var først på tilbakeveien fra reisen, på sletterne i Serbien,
at jeg lot den gamle avis seile ut gjennem kupévinduet ....
Jeg går ut igjen i natten og vandrer omkring på stationen.
Jeg kommer ind i bakgården. Det er en svær åpen plass med
huser til alle sider. I det milde skin fra måne og stjærner kom-
mer og går kaftanklædte mænd med hester som føres i stald
eller tas ut til avreise. Nu og da åpnes døren til hovedbyg-
ningen og et eller andet uforståelig ord eller navn ropes ind i
bakgården, så svares det med et andet uforståelig ord fra en
av staldene. Midt i gården ligger en kamel og tygger drøv;
en mand tirrer den i forbigående og stikker på den med en
stav, da skriker den og reiser hodet i mandshøide der den ligger.
I staldene hører jeg hestene pruste og tygge mais.
Jeg befinder mig forunderlig vel tilmote med disse mennesker
og dyr i stjærnenatten. Det er som om jeg har fundet et godt
trivested også her i det fjærne. Jeg stanser en og anden mand og
byr ham en cigaret for å gjøre mig tilvens med ham og ikke
bli utvist av plassen, og når jeg gir ham ild lyser jeg på ham
med tændstikken med det samme og ser på hans utseende. De
er allesammen magre, skjønne skikkelser, temmelig like hver-
andre, brune, arabiske. De er dertil som stålfjærer og det er en
lyst å iagtta deres holdning og deres gang.
Alt kunde nu være godt hvis ikke Karnej hadde mistet sin
hest, de et hundrede rubel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
