Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
tæppe. Vi ber om et tæppe til, altså et til hver seng, og piken
bringer et tæppe til. Så er det om vi kan få vand. Piken forstår
da ikke et muk. Vi forklarer det av alle kræfter og tilsist går
det op for hende at det er vand vi vil ha. Men her var det vi
som var dumme. Piken sætter bare sin nakne fot på en pedal
på vaskeservanten og vandet står ned i kummen som en stråle.
Slik er servanterne indrettet her; i Rusland vasker man sig altid
i rindende vand, og det burde vi ha husket fra Moskva. I frem-
mede vasker jær jo i jærs eget smuds, sier russeren. Men så var
det til allersist håndklær, om vi kunde få håndklær? Piken går
og kommer tilbake med et håndklæ. Om vi måtte få et til?
Piken bringer et til. Tændstikker har jeg selv i lommen, så nu
hilser vi og nikker godnat til piken og lukker hende ut for å
bli kvit hende.
Den lange jærnbanereise har rystet sammen alle de forskjel-
lige dele i vore hoder, det danser mange løse ting omkring der-
inde, vi kjører endnu; selv har jeg desuten et lite tillæg av
mathet, av ubehag, feber. Det der må nok kureres med en bitte
liten dram, sier jeg. Og så ser jeg min leilighet til å hælde
kognak i et ølglas.
Efter en times søvn våkner jeg av den store hete i rummet
og forstår nu at jeg aldrig i verden burde ha forlangt tæpperne.
Jeg sovner atter ind, dennegang med bare lakenet over mig.
Henved klokken fem våkner jeg ved at jeg fryser og jeg forstår
nu at jeg aldrig i verden burde ha kastet tæppet. Kortsagt jeg
hadde fåt begyndelsen til den kaukasiske feber og måtte til-
bringe en urolig nat.
Ak jeg måtte tilbringe mange slike nætter.
V
Om morgningen forhører vi os om befordring over fjældene;
vi meddeler os gjennem en tysk- og fransktalende herre som vi
er så heldige å træffe i hotellet. Det er ingen offentlige hester
og kjøregreier å opdrive, et kommende selskap av 64 fransk-
mænd har telegrafisk optat al skyss. Der stod vi. Vi blir vist
over til poststationen i anledning av saken; her træffer vi en
embedsmand som taler tysk. Han forklarer os at alle statens
hester er optat for seks dager fremover. Seks dager i Vladi-
kaukas! Inde i fjældene kunde vi ha git os litt god tid hvis det
gjordes nødvendig, men ikke her på flaten, i steppebyen. Og
var vi her i seks dager vilde desuten officeren fra Pjatjgorsk
indhente os og kanske ikke være til å undgå.
Postembedsmanden foreslår at vi leier privat ekvipage med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
