Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
skapelig med denne mand som kan deres sprog og de fortæller
ham mangt og meget. Det er stærke og sunde bondekvinder,
deres ansigter er brune, med sort hår og opadbøiede næser. Deres
øine er brune. De har røde og blå tørklær på hode og hals
fordi det er søndag idag og de har røde og blå skjørter. De
fleste har fåreskinds sarafaner med ulden ind, men nogen har
tøisarafaner med skindkant. Men alt dette skind som de bruker
hindrer dem ikke fra å gå barbente. Deres føtter er vakre.
Steppen begynder, men endnu er det klynger av pil eller
lindetrær ved landsbyerne. Flokker av gjæs går og biter græs
utover steppen, jeg tæller indtil omkring fire hundrede i en
stor flok. De nærmeste vender sig mot toget og biter efter os
idet vi passerer. Alt er fredelig og stille fordi det er søndag.
Vindmøllerne står, nu og da hører vi klokkeklemt. Vi ser ofte
vandrende klynger av mennesker, det er vel kirkefolk som går
og prater om sine ting likesom folk på kirkeveiene hjemme.
Når vi farer forbi landsbyerne vifter børnene til os og hønsene
rænder for bare livet for å komme i skjul.
Jeg hilser på officeren som vilde være vort reisefølge over
Kaukasus, men han svarer fornemt og fremmed. Så kjender han
mig pludselig og rækker mig begge hænder .... Kjendte mig
ikke, jo naturligvis nu kjendte han mig øieblikkelig .... Hvor-
ledes hadde jeg sovet? Elendig befordring i Rusland .... altså
bare en uke i Vladikaukas, så skulde han komme. Pjatjgorsk
kunde han ikke undvære, der var damer!
Hans jødesnute er ikke til å holde ut og han hjælper mig
selv til å undvike. Da jeg flytter mig bort fra ham og er taus
mærker han det øieblikkelig, gjør gjengjæld, tiltaler andre og
overser mig, Gudskelov.
Nu kokes te i alle kupéer og røkes overalt; flere damer røker
også. Det hentes kokhett vand på stationerne og samovar har
passagererne selv med; fra nu av holdes tedrikkingen gående
til den sene kvæld.
Klokken er elleve, solen begynder å bli slem i kupéen. Vi
har åpnet ventilen i taket og fældt vort vindu halvt ned. Men
så er det støvet!
Klokken tolv er vi ved en liten station som heter Podrog-
noje. Her ser vi på sandveien forriddere, soldater, en tom vogn
med blomsterguirlander på og forspændt med fire hester, derpå
en ridende kosakeskorte. Ved siden av alt dette går tilfots en
general og en ung officer, begge i uniform. Ved stationen stilles
vogn, eskorte og soldater op just som toget stanser.
Nu hører jeg hulken og franske utrop fra de nygiftes kupé,
damen med brillantringene kommer ut, blek, forgrått, for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
