Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I æventyrland (1903) - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
ingen følelse av forlegenhet når jeg går tilbake igjen til min
plass. Glæden over å være i dette store land som jeg har læst
så meget om blir min eneste følelse, den gir sig utslag i en indre
ustyrlighet som jeg i øieblikket ikke bryr mig om å tøile. Så-
ledes begynder jeg å nynne uten at det sker for å fornærme
nogen, men for å glæde mig selv. Jeg sitter og ser på at smørret
på bordet er håndteret med fingrene, det er et par gode avtryk
på det. Hvad gjør det? tænker jeg, inde i Kaukasien blir det
nok værre endda, smør er en ømtålig vare. Jeg passer mit snit
og dytter flere ganger til smørret med en gaffel og gjør det
ukjendelig. Så griper jeg mig i at dette er teaterpsykologisk
urigtig av mig og jeg gir ikke efter for flere indskytelser.
Jeg kunde ha vedblit å sitte i restauranten meget længer, men
tyskeren kommer og driver mig bort. Han skal til et avlukke
i haven og på veien dit tiltaler han mig, tilbyr mig å hjælpe
mig mere hvis jeg trænger det. Han er overordentlig elskværdig
og jeg skylder denne mand stor tak; men han bryter mig så ned
og jævner mig med jorden. Såsnart han er borte betaler jeg
og sier et ord som jeg har lært allerede i Finland: isvostsjik.
Og tjeneren skaffer ekscellencen en droske.
Til kusken sa jeg: vaksal. Men det er fem jærnbanestationer
i Moskva og kusken spør: hvilken? Jeg later som jeg tænker over.
Da dette tar tid begynder kusken å gjætte og da han kommer
til Rjæsaner vaksal slår jeg til og sier at den er det. Og kusken
kjører mig dit og korser sig ved hver kirke som vi passerer og
ved hver port som bar et helgenbillede.
Jeg hadde en vag forestilling om at det virkelig var Rjæsaner
station jeg skulde til, og det viste sig også å være rigtig. Da jeg
var kommet dit fandt jeg uten møie hjem til hotellet.
III
Det blev forsent den dag å reise og vi reiste den næste dag.
Gid jeg endnu en gang kunde se Moskval
På stationen traf vi til vor forundring atter sammen med
damen med de mange brillanter på fingrene. Hun skulde med
samme tog. Dette underlige træf skulde få et slags forklaring
langt inde i de donske kosakkers land. Den unge nationalgardist
er også med, han har slåt sig sammen med damen, de taler sam-
men og ser på hverandre med henrykte øine. Han har St.
Georgkorset på brystet. Jeg lægger mærke til at hans cigar-
etui som er av guld har våben og krone. Jeg kan ikke forstå
at disse to mennesker er blit uadskillelige, de har endog sin
egen lille kupé sammen som ingen fremmed betræder. De måtte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
