Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siesta (1897) - En ganske almindelig flue av middels størrelse - Hemmelig ve - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
mere med nakken og gjentok sit. Da var det at jeg reiste mig
og ytret følgende ord: Med dig vil jeg ikke kives, det strider
mot min ridderlighetsfølelse; men send din elendige elsker
imot mig, ham skal jeg møte. Og jeg grep papirsaksen.
Nu begyndte de å håne mig. De sat på bordhjørnet og lo
så de rystet og syntes å si: Haha, har du ikke en større papir-
saks, en litt større papirsaks! Jeg skal vise dere at det ikke er
værget det kommer an på, svarte jeg; jeg skal gå imot fyren
med en stakkars lineal i hånden. Og jeg svinget linealen. De
lo endda mere og viste mig sin ringeagt på den tydeligste måte.
Hvad er det dere begynder på igjen! sa jeg truende. Men de
tok ingen notis av mig, øieblikket forekom dem ikke skjæb-
nesvangert, de nærmet sig hverandre med ublufærdige later og
var like ved å omfavne hverandre igjen. Dere gjør det ikke!
skrek jeg til dem. Men de gjorde det. Da var min langmodighet
forbi, jeg hævet linealen og lot den falde som et lyn. Noget
knustes, noget fløt, mit velrettede slag hadde strakt dem begge
livløse til jorden.
Således endte dette bekjendtskap ....
Det var bare en liten almindelig flue med grå vinger. Og
det var ikke noget videre ved hende. Men hun skaffet mig
mangen gang en fornøielig stund så længe hun levet.
HEMMELIG VE
I
Nu har jeg truffet det samme menneske igjen for fjerde gang.
Han forfølger mig allevegne, jeg er aldrig tryg for ham, for han
dukker op og møter mig ansigt til ansigt på de mest avsides
steder. Engang har jeg endog truffet ham inde i mit værelse i
Kristiania; han var kommet ind før mig, han stod derinde ....
Men lat mig fortælle fra begyndelsen.
Jeg traf ham første gang i Kjøbenhavn. Det var i julen 1879;
Jeg bodde på et sted i Klareboderne.
En dag jeg sat alene i mit værelse — jeg husker det så tydelig
at jeg sat og skulde skrive av nogen noter og at dette voldte
mig meget hodebrudd eftersom jeg slet ikke kunde læse noter
— banker det på døren, let, meget dæmpet, som av en kvinde-
hånd; jeg roper: Kom! og en mand træder ind.
En mand på bortimot tredive år, blek, med mørkt blik,
smale aksler, påfaldende smale aksler; han hadde hanske bare
på den ene hånd.
Han tok hatten av straks han kom ind og hans store øine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
