Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - Glahns død. Et papir fra 1861 - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421
tale utenfor? Ialfald forstod jeg så meget at man ikke behøver
å se høit tilveirs når man taler til et barn nede på jorden.
Jeg var i begrep med å gå ut til hende og ta hende i armen;
men i det samme slap hun barnets hånd, hun lot barnet bli
stående tilbake og kom selv ind gjennem døren til hytten.
Hun trådte ind i gangen. Nå så kom hun endelig, jeg skulde
også revse hende eftertrykkelig når hun kom!
Nu står jeg og hører at Maggie træder ind i gangen, jeg tar
slet ikke feil, hun er næsten like ved min dør. Men istedetfor
å komme ind til mig hører jeg hendes trin opover stigen, op
til kvisten, til Glahns hul, jeg hører det så altfor vel. Jeg
støter min dør op på vid væg, men Maggie er allerede kommet
op. Døren lukkes efter hende deroppe og jeg hører intet mere.
Dette var klokken ti.
Jeg går ind og sætter mig i mit eget rum og jeg tar min
børse og lar den skjønt det er midt på natten. Klokken tolv
går jeg opover stigen og lytter ved Glahns dør, jeg hører
Maggie derinde, jeg hører at hun er god mot Glahn og jeg går
ned igjen. Klokken ett går jeg atter op, da er alt stille. Jeg
venter utenfor døren til de våkner. Klokken blir tre, blir fire,
og da den blev fem våknet de. Det er godt! tænkte jeg og jeg
tænkte ikke på noget andet end at de nu var våknet og at det
var meget godt. Men litt efter hørte jeg støi og uro nede i hytten,
fra min værtindes rum, og jeg måtte skyndsomt begi mig ned
igjen for ikke å bli overrasket av hende. Glahn og Maggie var
tydelig våkne og jeg kunne ha lyttet meget mere, men måtte gå.
I gangen sa jeg til mig selv: Se her gik hun, hun strøk min
dør med sin arm, men hun åpnet ikke døren, hun gik opover
stigen og her er stigen også, disse fire trin har hun trådt på.
Min seng stod endnu urørt og jeg la mig heller ikke nu i den,
men jeg satte mig ved vinduet og fingret litt ved min rifle.
Mit hjærte slog ikke, det skalv.
En halv times tid efter hører jeg påny Maggies trin i stigen.
Jeg ligger op mot min rute og ser at hun træder utenfor hytten.
Hun hadde det lille korte bomuldsskjørt på som ikke rak
hende til knærne engang og over akslerne endnu et uldent
skjærf som hun hadde lånt av Glahn. Foruten dette var hun
aldeles naken og det lille bomuldsskjørt var meget opkrøllet.
Hun gik langsomt som hendes vane altid var og så end ikke nu
bort til min rute. Så forsvandt hun om hytterne.
Noget efter kom Glahn ned med riflen under armen fuldt
færdig til jagt. Han var mørk og hilste ikke. Forresten hadde
han pyntet sig og gjort sig usædvanlig flid med sit toilette.
Han har pyntet sig som en brudgom, tænkte jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
