Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pan (1894) - XXIX - XXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
skal være dig tro. Jeg vil være dig tro om jeg skal dø for det. Hr.
Mack blir strængere og strængere for hver dag, men det tænker
jeg ikke på; han raser, men jeg svarer ham ikke. Han grep
mig i armen og blev grå av raseri. Jeg har én sorg.
Og hvad er det for en sorg?
Hr. Mack truer dig. Han sier til mig: Aha, det er løitnanten
som står dig i hodet! Jeg svarer: Ja jeg tilhører ham. Da sier
han: Ja vent du bare, ham skal jeg nok få bort! Han sa det igår.
Det betyr ingenting; lat ham true .... Eva, må jeg se om
dine føtter er like bittesmå? Luk øinene og lat mig se!
Og hun falder med lukkede øine om min hals. En sitring
går gjennem hende. Jeg bærer hende ind i skogen. Hesten står
og venter.
XXX
Jeg sitter tilfjælds og minerer. Det er en krystalklar høstluft
om mig. Slagene på mit bor klinger jævnt og taktfast, Æsop
ser på mig med forundrede øine. En strøm av tilfredshet træk-
ker nu og da gjennem mit bryst; ingen vet at jeg er her i
det øde fjæld.
Nu er trækfuglene borte; lykkelig reise og velkommen tilbake!
Meiser og hængetiter og en og anden jærnspurv lever alene
i urer og krat; pippip! Alt er så underlig forandret, dværgbjørken
bløder rødt mot de grå stener, en blåklokke hist og en gjeite-
rams her reiser sig op av lynget og vugger sig og suser sagte
en sang; hys! Men henover alt svæver en fiskejon med utstrakt
hals søkende indover fjældene.
Og kvælden kommer, jeg lægger mine bor og min feisel ind
under en sten og holder hvil. Alting slumrer, månen glir op i
nord, bergene kaster gigantiske skygger. Det er fuld måne, den
ser ut som en glødende ø, den ser ut som en rund gåte av
messing som jeg går utenom og forundrer mig over. Æsop reiser
sig og er urolig.
Hvad vil du, Æsop? Hvad mig angår, jeg er træt av min sorg,
jeg vil glemme den, drukne den. Jeg befaler dig å ligge stille,
Æsop, jeg vil ingen uro ha. Eva spør: Tænker du nu og da på
mig? Jeg svarer: Altid på dig. Eva spør igjen: Og volder det
dig glæde å tænke på mig? Jeg svarer: Idel glæde, aldrig andet
end glæde. Så sier Eva: Dit hår gråner. Og jeg svarer: Ja det
begynder å gråne. Men Eva spør: Det gråner av noget du tænker
på? Og dertil svarer jeg: Kanske. Tilsist sier Eva: Så tænker du
ikke bare på mig .... Æsop, lig stille, jeg vil heller fortælle
dig noget andet ....
Men Æsop står og snuser spændt nedover mot dalen, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
