Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Slutning - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
entreen la han pennen ned og gjorde sig ærend ovenpå. Om
et par minutter kom han så ned igjen, færdig til å kaste sig
over bøker og papirer påny som en freidig yngling: .... Jo
Tidemand levet godt, han vilde ikke si andet. Alt var begyndt
å vende sig til det bedste for ham ....
Vet du hvad, sa Ole, jeg tror det kunde være marked for
norsk ost i England. Jeg talte med forskjellige huser da jeg
var der, det måtte være hvit ost, gjeitost; brunosten forstår
de ikke. Hvad hindrer forresten os i å lage den såkaldte Nor-
mandiost? Det er ikke spor andet end oplagt mælk med
fløten. Men så er det omgangsmåten.
Det hadde den overanstrængte mand tænkt ut at det kunde
være marked for norsk ost i England. Han utviklet nu noget
forceret, noget febrilsk, hvorledes han hadde tænkt sig en gjeite-
hjord på fem tusen stykker på en sæter i Valdres, et meieri
efter sveitsisk mønster, ost i partier, en avsætning i stor stil.
Hans øine stirrer fjærnt ut i luften.
Men transporten, mente Tidemand, transporten først og
fremst fra fjældet .
Ole avbrøt ham:
Javel, transporten. Men transporten kunde jo ikke være
nogen hindring til evige tider allikevel, det måtte bli jærn-
baner engang. Desuten måtte man kunne spænde en kabel fra
fjæld til fjæld med såpas slap line at den kunde nås fra en
station ned i dalen. På denne kabel måtte det så kunne gå
an å transportere snartsagt hvad man vilde. Ladningen måtte
løpe i gummitrinser langs kabelen og farten reguleres gjennem
liner og blokker fra stationen. Jo han hadde tænkt på dette,
det kunde ikke være ugjørlig. Og hadde man først varen nede
på chausséen gik transporten av sig selv.
Tidemand hørte på sin ven og så på hans ansigt. Han talte
med megen overbevisning og syntes optat av bare denne eneste
tanke. Men litt efter spurte han allikevel hvorledes Tidemands
børn hadde det skjønt Tidemand hadde fortalt ham derom
nys før. Ole Henriksen, den jævneste og besindigste av alle,
hadde tapt noget av sin ro.
De begyndte å tale om sine bekjendte fra kliken. Grande
var blit medlem av stemmeretskommissionen, berettet Tide-
mand, det var nok kommet noget overraskende endog for advo-
katen selv. Han hadde forklaret for Tidemand at det var en
god begyndelse til noget denne stemmeretskommission, en
skjøn, liberal bevægelse. Nu fik man se, kanske satte man sim-
pelthen almindelig stemmeret for kvinder som mænd igjennem
næste gang. Om Milde hadde advokaten fortalt at den altid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
