Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Det modner - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
vokste daglig, det regn i Rusland hadde ikke gjort ham ned-
slåt. Nei rugen steg ikke endda, men den vilde stige. Pludselig
spidser Irgens ørene, Tidemand talte om sit landophold.
Vi kommer ikke til å reise ut til landstedet i sommer, sa
han; Hanka mente .... Jeg sa rent ut til min kone at vilde
hun reise så fik hun reise foruten mig, jeg hadde nu fåt så
meget å ta vare på i forretningen at jeg kunde ikke være
borte. Hanka indrømmet det også, vi blev enige. Hun reiser
heller ikke.
Så gik døren op og Milde trådte ind. Den tykke mandsling
strålte og ropte allerede straks, overmandet av den glade nyhet
han bragte:
Gratuler mig, folk, jeg har vundet i lotteriet! Vil dere tænke
dere, departementet har i sin uransakelige visdom besluttet å
skjænke mig stipendiet.
Dig?
Ja mig, sa Milde og slog sig forpustet ned på en stol. Dere
gaper allesammen? Det samme gjorde jeg, jeg har så å si ingen
skyld i det, det overrasker mig.
Har du fåt stipendiet? spurte Irgens langsomt.
Milde nikket:
Ja kan du forstå det? Jeg fik det like for næsen på dere
allesammen. Du Irgens har jo også søkt, hører jeg?
Det blev helt stille ved bordet. Dette hadde ingen ventet og
alle grublet på hvad det vel var som kunde ha gjort det. Nu
hadde man aldrig hørt maken, Milde hadde fåt stipendiet!
Jaja, jeg gratulerer dig! sa Tidemand og rakte hånden ut.
Visvas! Ingen omstændigheter! Men nu skal du, Tidemand,
simpelthen låne mig endel penger, så sier jeg en omgang. Vil
du det? Du får dem altså tilbake av stipendiet.
Irgens så pludselig på klokken som om han kom i tanker
om noget og reiste sig.
Jaja, jeg gratulerer jeg også, sa han. Det er kjedelig at jeg ikke
kan være længer, jeg må gå .... Nei det at jeg søkte det hadde
en anden grund end den å få stipendiet, oplyste han for å
redde stumperne. Jeg skal si dig det en anden gang.
I døren møtte han journalist Gregersen som vrængte mange
ord og også ropte op om stipendiet. Det var ingen tvil længer,
Milde hadde fåt det.
Irgens vandret hjemover. Aha, Milde var den lykkelige. Der
så man nu til evidence hvorledes Norge lønnet sine talenter!
Nu hadde han slynget sin rike lyrik like i fjæset på disse tar-
velige sjæle og de så ikke hvad det var engang, så ikke at det
var poesi, at det var enestående saker, kaviar. Og Herregud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
