Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Indledning - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
sætter vandglasset på den ytterste kant av bordet og tænker
mig et eller andet væddemål med nogen, et væddemål om
vældige summer. Så gir jeg mig til å blåse på glasset, falder
det så har jeg tapt, tapt en sum så stor at jeg blir fallit for
hele livet, står det derimot har jeg vundet og kan bygge mig
et slot et sted ved Middelhavet. Likeens har jeg det når jeg
går opover fremmede trapper: er det seksten trin så har jeg
vundet noget, er det atten så har jeg tapt. Hertil kommer nu
andre rigtig intrikate omstændigheter: hvad om det mot al
formodning skulde være tyve trin i trappen, har jeg tapt eller
vundet da? Jeg gir mig ikke, jeg står på min ret, og det går
til proces hvor jeg naturligvis taper.... Ja De skal ikke le
av dette, det er virkelig ondt. Nå, men dette er nu bare så
grove ting, jeg skal nævne et par andre eksempler: Lat en
person sitte i værelset ved siden av Deres og synge et eneste
vers av en eneste sang, synge det uavlatelig uten ophør, synge
det tilende og begynde på det igjen, og si så om det ikke kan
gjøre Dem gal av utålmodighet. Men der jeg bor er et slikt
menneske, det er en skrædder, han sitter og syr og synger og
hans vers holder aldrig op. Godt, De utstår det jo ikke, De
reiser Dem rasende og driver ut av rummet. Så dumper De
op i en anden kval: På gaten træffer De en mand, en eller
anden bekjendt som De gir Dem til å tale med. Så hænder det
under denne passiar at De pludselig kommer i tanke om noget
behagelig, noget som De kanske skal få, noget som De vil tænke
over igjen siden og rigtig delikatere Dem med. Men mens De
står og taler med manden glemmer De dette behagelige, glem-
mer ved Gud den hele behagelige tanke og kan aldrig komme
på den senere heller. Så kommer smærten, lidelsen, man mart-
res ved å være gåt glip av denne fine og hemmelige nydelse
som man kunde ha hat 1 al søthet, uten møie, uten utgift.
Ja. Det er besynderlig.... Men nu kommer De altså ut
på landet, ut i granskogen, så vil det gå over, sa fru Hanka
ganske som en mor.
Milde stemte i med:
Ja det vil det. Og tænk på os når du kommer i dit rike.
Du træffer også Endre Bondesen deroppe, bemærker journa-
listen. Han er bosat der, driver sakføreri og politik. Den pok-
kers Bondesen, næste gang blir han sikkert valgt.
Ole Henriksen hadde hele tiden sittet stille på sin stol, talt
nu og da i stilhet med sin nabo eller tiet helt og røkt cigarer.
Også han var kjendt ved Torahus, han gav Øien et vink om
å besøke sorenskrivergården, den lå bare en fjerding vei fra
Torahus. Man rodde over et vand, tæt granskog til alle sider,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
