Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Indledning - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
usædvanlige tider på dagen, ganske utenfor spisetiden, når
han selv fik det indfald. Og Tidemand gik i detaljer: han
kunde således heller ikke fordrage å ha en kone til å øse
suppen op; kunde vel en sådan kone selv med sin bedste vilje
ha nogen anelse om hvormeget suppe han ønsket?
Og på den anden side fru Hanka, en kunstnernatur, to og
tyve år, kjær i livet og freidig som en gut. Fru Hanka hadde
store ævner og varme interesser, hun var den mest velsete
gjæst i alle ungdommens selskaper, det være sig både i saler
og på hybler, og få eller ingen motstod hende. Nei hun hadde
ikke megen sans for husliv og kjøkkengjærning, det kunde
hun ikke hjælpe for, det var desværre ikke nedlagt i hende.
Denne uutholdelige velsignelse med et barn hvert år to år
i træk gjorde hende også virkelig fortvilet; Herregud, man
var blot og bart barn selv, fuld av blod og ufornuft, man
hadde sin ungdom foran sig. Hun tvang sig en tidlang, det
gik tilslut så vidt at den unge frue lå og gråt om nætterne.
Men efter den forståelse ægteparet endelig kom til ifjor behøvet
ikke fru Hanka å lægge nogen tvang på sig mere ....
Tidemand trådte ind i lagerhuset. En kold og syrlig lukt
av sydlandske varer slog ham imøte, av kaffe og olje og vin.
Høie rækker av tekasser, bundter av kanel indsydd i bast,
frugt, ris, krydderier, berge av melsækker, altsammen lå i sin
bestemte orden fra gulv til tak. I det ene hjørne var ned-
gangen til kjælderen hvor amer av vin med kobberbånd og
årstal skimtedes i halvlyset og hvor vældige metaltanker fulde
av olje lå henlagt i grundmuret ro.
Tidemand hilste til alle de arbeidende lagerbetjente, skred
indover gulvet og kikket ind gjennem ruten til det lille kontor.
Ole var derinde. Han gjennemgik et kridtregnskap på en træ-
tavle.
Ole la øieblikkelig tavlen ned og gik sin ven imgte.
Disse to mænd hadde kjendt hverandre like siden barndom-
men, hadde gåt på akademiet sammen og delt med hverandre
sine bedste dager. Endnu efter at de blev kolleger og konkur-
renter vedblev de å komme til hverandre så ofte arbeidet tillot
det, de misundte ikke hverandre mnoget, forretningsånden
hadde gjort dem flotte og rummelige, de tumlet med skibs-
ladninger, hadde daglig for øie store beløp, vældige lykketræf
eller grandios ruin.
Tidemand beundret engang en liten lystjagt som Ole Hen-
riksen eiet. Det var forresten for to år siden da det var be-
kjendt at firmaet Tidemand hadde lidt et anselig tap på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
