Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
nogen mærkelig søte kjoleærmer også! Men hvad om nogen
anden hadde kysset disse armer? Ja hvad så? Naturligvis hadde
vel andre kysset dem, hun sa jo selv at hun ikke var uskyldig.
Disse armer hadde vel atpå kjøpet hvilet om andres nakker,
andres liv, når hun ikke var uskyldig. Men hun var uskyldig
nok, han elsket hende.
Lampen brændte rolig på bordet, skinnet stod blankt og
hårdt ut fra kuppelen, og den brændte som om ingen, ingen ting
var iveien med ham som stod der alene i værelset og tænkte.
Han satte sig i gyngestolen. Men disse armer hadde altså
hvilet om andre; kunde det godt glemmes? De skulde omfavne
ham som de hadde omfavnet andre, de kunde ikke være bare
hans. Hun kunde anstille sammenligninger mellem hans omfav-
nelser og andres.
Dypere og dypere synker han hen i tanker. Nei var hun
virkelig ikke uskyldig? Han husket at han hadde truffet hende
utenfor Bondesens dør, at han hadde støtt på de to i ganger
og på avsides steder. Og hende som han hadde tilbedt hver
dag og time siden første gang han så hendel Hun vilde komme
til ham fuld av erfaring, vant til hvadsomhelst, vilde være
øm mot ham som mot andre og omslutte ham med sine øvede
armer. Og så gjennem hele livet gå og vite at dette var så! Han
kunde det ikke, nei det var umulig. Før vilde han lægge hånd
på sig selv.
Lampen brændte videre og lampen brændte videre.
Time efter time gik, snart i henrykkelse over at Charlotte
elsket ham, derpå i voldsom bedrøvelse. Han slog sig i hodet.
Nei det var umulig og det visste han så evig vel at han ikke
holdt det ut. Hun kunde ha stjålet, myrdet, bare ikke netop
dette. Så brændte lampen tør, og da den begyndte å blaffe
blåste han den ut. Han la sig tilbake på sengen fuldt på-
klædt og med vidåpne øine. Charlottes kys glødet endnu på
hans mund. Tænk, så hadde hun bedt til Gud om reisepenger!
Hun var ikke fordærvet og han elsket hende Herrens meget;
men hvad hjalp det? Gå hele livet og vite alt!
Først da det blev morgning og hans gardin ikke længer
kunde holde lyset ute faldt hans øine blytunge i, han døde
væk, gled hen i en søvn hvorav han ikke våknet før det blev
banket på hans dør.
Fredrik Ihlen trådte ind til ham.
Klokken er ti, sa han; men De har kanske fri fra banken
idag?
Er klokken ti? Nei jeg har ikke fri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
