Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Han gik.
Ved hvis vandel det klæbet både det ene og det andre. Jaså,
Lynge hadde ham i sin hånd. Så visste han hvad han hadde
å vente sig. Lynge vilde ikke spare ham, han var ikke av det
slag. Gik den mand mot en væg i mørke vilde han i forbitrelse
slå knytnæven mot væggen og endnu en gang vilde han bite
tænderne sammen og slå knytnæven mot væggen for å gi sin
guttehidsighet luft. Men han kunde godt tilgi hvis han blev
bedt om det. Værre var han ikke.
Men visste han nu virkelig noget? Hvor skulde han ha fåt
noget å vite? Av bankchefen? Men isåfald vilde Høibro ha været
hægtet øieblikkelig. Var det virkelig av den rene frækhet Lynge
slynget ut dette om hans vandel? Når han kom ind i banken
vilde han vel få det opklaret.
Og Høibro trådte som sædvanlig ind gjennem den dobbelte
glasdør, han hilste og personalet svarte. Han så intet usæd-
vanlig i deres miner. Da chefen kom besvarte også han hans
hilsen uten å vise nogen fremmed mine, det skulde da være at che-
fen var endda mildere i sit blik. Høibro kunde ikke forstå det.
Time efter time gik og intet skete. Da chefen skulde forlate
banken kaldte han Høibro høflig ind i sit kontor. Nu — nu
altså! Høibro la rolig pennen ned og trådte ind til chefen.
Naturligvis, nu skulde han ha stikket.
Jeg vilde bare gjøre Dem et spørsmål, om De tillater, sa
chefen. Man har fortalt mig at De er forfatteren av en brochure
som utkom for et par uker siden ....
Ja det er mig, svarte Høibro.
Pause.
Har De læst Gazetten for idag? spør chefen videre.
a.
oe igjen.
Jeg håper De har så megen agtelse for Dem selv at De fuld-
stændig overser hvad bladet har skrevet om Deres vandel, at De
altså intet foretar i den anledning. Deres skudsmål er godt.
Høibros læber begyndte å bæve. Han vilde ha forståt det
om han var blit avsat fra sin post, jaget bort, arresteret midt
for chefens øine. Denne gjennemærlige mand hadde været ham
som en far i ti år, han ante intet. Høibro fik netop sagt:
Jeg takker Dem, hr. direktør, tak, tak!
Bjørnen gråt.
Direktøren så på ham, nikket og sa kort, kortere end han
pleiet:
Ja det var alt, Høibro, De kan gå.
Og Høibro kom i sin bevægelse til å si tak igjen og gik.
Nu stod han ved sin pult til lukningstid, fortumlet av tan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
