Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - XI - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
ind på hende om forklaring, sa hun at hun var genert over å
se Lynge igjen. Det var jo da flaut å bli dårlig så å si mellem
fremmede hænder.
XI
Lynge var ærgerlig på sig selv over at han hadde latt følel-
serne løpe av med sig overfor Charlotte. Ikke så å forstå at
han var gåt en hårsbredd videre end han kunde forsvare om
det gjaldt; men det var ubehagelig å bli avvist, forsmådd, å
måtte trække sig tilbake med uforrettet sak. Altid blev han for-
smådd, altid avvist; bare hos de mere berørte, de vante kvin-
der, fik han et lite snævert indpas — blandt alle andre. Kom
han i sin tur til dem slap han ind.
Det ærgret ham så meget mere for Charlottes skyld som han
ikke kunde frigjøre sig for en smule ængstelse. Unge damer
av hendes stand hadde han aldrig tidligere våget å forsøke sig
hos; nu kunde ingen vite hvad hun vilde finde på, hun hadde
slægtninger, stor familje, man kunde bli knepet for det, væltet
av pinden. Nå, det var ialfald ingen tredjemand tilstede, det
var ingen beviser.
Men han var harm for den hele historie. Nu hadde han endog
måttet se gjennem fingrene med hennes brors uduelighet endnu
i nogen tid; Fredrik Ihlens arbeider i tinget var i virkeligheten
så umulige at han blev til latter hvis han trykte dem. Men han
måtte trykke dem, endog betale dem med overdreven pris for
å få fred i sit hjærte.
Og Lynge svor at aldrig mere skulde en ung dame få ham
forlokket til tåpeligheter.
En anden sak var det at han ikke opgav sin beundring for
kvinder i det hele tat, selv om det også var for de mere be-
rørte. Der hadde fru Dagny stanset ham på gaten i formiddag
og bare med et håndtryk og et av sine søte smil fåt hans gamle
tilbøielighet for hende til å flamme igjen. Koldere var han
ikke av sig, med sin bedste vilje kunde han ikke være koldere
av sig. Fru Dagny hadde været mere end elskværdig, hun hadde
beklaget at hun så ham så sjælden i det siste, sa at hun savnet
ham, at hun endog hadde noget å tale med ham om, noget hun
hadde uttænkt i det siste.
De blev enige om å gå i teatret sammen om kvælden, bak-
efter skulde han så følge med hende hjem. Lynge ventet med
længsel på kvælden. En liten ubehagelighet hadde forresten
møtt ham, han slængte bort den avis han læste i og rynket
panden. Den elendige, intrikate vaskekone fra Hammersborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
