Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Dermed lo han litt og hilste meget dypt.
Samme aften gik hele familjen i teatret for Fredriks penger
og Høibro sat alene hjemme. Han stirret i en bok, men han
læste ikke. Charlotte var blit blek. Det vanklædte hende ikke,
nei det fine ansigt med de fulde læber var blit endda sartere,
endda skjønnere derved; det var intet som kunde vanklæ hende.
Men det var kanske allikevel noget som plaget hende, foruroli-
get hende. Høibro mente også å ha opdaget en viss forandring i
hendes forhold til Bondesen, de var kommet hverandre nær-
mere, engang hadde han fundet dem hviskende sammen i en-
treen. Nå, for ham var ialfald ikke noget mere å gjøre, det
hadde ikke været for hans skyld hun hadde rødmet i trappen
imorges, det viste sig også av det hun senere sa til ham. Hvad
så? Tænderne sammen, hænderne knyttede, Leo Høibro! Det
gjaldt ene og alene for ham å få sin sørgelige affære i banken
ordnet og så se å komme i ro ved arbeide og læsning. Forresten
kunde han nu snart ha været færdig med banken, hvis ikke
den brave fru Ihlen hadde kommet ind til ham en dag og bedt
om å få låne hans penger for en tid, til hun fik sin pension
for halvåret. Denne tjeneste hadde Høibro ikke kunnet nægte
hende, han anså det som en tillitsbevisning fra hendes side
og hadde været meget glad derover. Han skulde nok kanske
også klare banken på andre måter, han kunde kanske spare
litt ind i sine utgifter, knipe ind et måltid mat nu og da. Des-
uten hadde han nu både et ur og en ytterfrakke som han ikke
hadde stort bruk for. Banken skulde ialfald ha sit på dagen.
Nu hadde Bondesens far, proprietæren i det bergenske, rig-
tignok ikke sendt så meget som sønnen hadde bedt om denne-
gang, men han hadde ikke helt lukket sit hjærte, det var nok
både til det ene og til det andre, og Bondesen stak ikke en
skilling tilside, men lot det hele springe.
Nei lat mig, lat mig åpne flaskerne, sa han og tok tangen
fra Ihlen. I legemlige idrætter er jeg like så øvet som du i
åndelige, ha ha.
Det blev straks stemning. Fruen foreslog at man også skulde
formå Høibro til å komme ind; men Høibro hadde kanske
allerede hørt knaldet av propperne, han stod med hatten på
færdig til å gå ut da fruen kom. Takker så meget, han kunde
ikke, han var inviteret ut til et kortparti iaften nede i byen,
han kom nok allerede forsent.
Bondesen ropte gjennem to åpne dører:
Kom ind, kom ind, mand! Jeg er ikke det spor fornærmet
fordi De talte imot mig i Arbeidersamfundet, jeg har det med
å respektere enhver ærlig overbevisning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
