Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Gammel jomfru - Tora synger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
han flagret til fremmede lande
og hun sat igjen i sin by.
Da la hun og la hun kabbaler om ham
så inderlig spændt som et lite lam.
Men tiden kan ingen fly.
Å tiden er stedse en sikker betaler.
Der er nu jomfruen som engang var sol,
om kvælden så synker hun ned i sin stol
og strikker sin strømpe og lægger kabbaler.
Hun lægger om alt i det daglige virke:
om strømpen blir færdig til uken engang,
om zviblen vil blomstre, om vintren blir lang
og om hun til våren kan komme i kirke.
Kortsagt, en kabbal før hun går sig og sover
er blit denne jomfru så gammel og gjængs.
Nu er det at katta skal være tilsengs,
og. om hun vil stå det så lykkelig over?
TORA SYNGER
Gaverne hans de var snare at gjæmme,
for han eiet ei gods på denne jord.
Feilene hans de var lette at glemme,
men aldrig så glemmer jeg hans ord.
Dansene hans de var vilde og gale,
mig var han så venlig og så tam.
Talen hans kunde både by og befale,
mig bad han så blidt som et lam.
Armene hans de var myke at kjende
og øiet hans var blåt som en sjø.
Viserne sine de sang han uten ende
like til den dag han måtte dø....
Dagene mine de blir så såre lange
og døden så unådig og så sen.
Tankerne mine de er ofte så mange
og endda så har jeg bare en.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
