Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Høstnat - Margaret Mort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
de sydet så gule idag i solen,
nu knækker de over og dør.
Og granernes nåler falder,
den lyd er så inderlig liten og skjør.
Det er ikke andet som lyder.
Men slikt er vel fare og støi for en mus?
Da skjælver hun ind under lyng eller blader
og har ikke bedre hus.
Jeg tænker: hvor lydløst dét lever
som lever hernede i grams og grus!
En ser dem iblandt fare sammen
og puste med brystet så dirrende tit
og vente så rådvildt om noget vil hænde
når mennesket nærmer sig litt.
Det er vel når mennesket kommer
for musen som fjælde som kommer i skridt.
Det strømmer ind på mig altsammen
at alle de bittesmå liv er nær.
Som jeg er så svær for disse, har alle
et noget som sværere er.
Jeg rykker min sko tilbake
som skrev over himlen og stjærnernes hær.
MARGARET MORT
Hun står som den stille sop på roten.
Årene går og tiderne går
og Margaret Mort er den blinde pike,
hun står med sin fot i et bælgmørkt rike
og kjender at hjærtet slår.
Hun har i sit hode så mange tanker
og mange gåter hun har i sit bryst:
nu duver en tiriltunge ved siden,
det er som et minde fra før i tiden,
et sted ved en fortids kyst.
En tiriltunge, en lotus i Norden,
en søsterlotus ved Nilens siv —?
Og Margaret Mort er den blinde pike,
hun kjender en undren fra mindets rike
om tiden før hun blev liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
