Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Sne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
II
Det flammer lys på himlen
den høie nordlysnat.
En bryllupsfest deroppe
hvor stjærner går i driver
og stjærner står i krat.
Månen rinder,
en gud blandt sine blinkende gudinder.
Al jordens tale tier
den store nordlysnat.
En fugl slår op fra myren,
den dirrer gjennem luften
ja som et sluppet rat.
Suset svinger
fra havet som et sus på store vinger.
Alt står som hvite floder
den stille nordlysnat ....
Det knirker skridt i sneen,
to unge har et møte
som ingen vet er sat.
Lyse flætter
og blanke øines blik i nordlysnætter —!
III
Så høstner det til på myren og dagene blir så små,
og lyset er fattig og koldt fra gry til sengemålstide.
Så vintrer det til og sner, det hælder mot solhværvsside,
som blindfødt ligger nu myren, og mørket vil aldrig gå.
Da lyder om natten bulder og røster fra dypet selv,
og kuet av tvil og rædsel lytter den magre grubler.
Tungt har han tænkt, nu er’det hans tanke i vanvid snubler.
Da høres fra sjøen draugen som roper ifra sit hvælv.
Og præsterne vet så meget og gir dog intet fra hånd,
de maner et lik i jord som færdes omkring og spøker,
de har under syvfold segl en sjette av Mose bøker,
der står om en utilgivelig synd mot den Helligånd.
Men inde i skogen røgter en kone sin mørkets dont
og troende mænd og kvinder stirrer i konens gryte.
Hun blåser gjennem sin hånd at blyet rigtig skal flyte,
så læser hun ut av gryten ens skjæbne til godt og ondt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
