Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livet ivold (1910) - Akt III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Løitnanten. Ikke bare noget heller.
Frøkenen. Er jeg det? Så skal jeg rette på det, Alexan-
der (til løitnanten). De har derimot ingenting med det.
Løitnanten (bøier hodet). Nei ingenting. Tilgiv mig!
Bast (tilbake og sætter sig). Går nu også jeg an?
Frøkenen. Ja Gud, hvor De er pragtfuld! (op og taler
ned til Blumenschøns kind). Ikke sandt, det kan jeg vel synes?
Vær ikke sint for det, Alexander.
Blumenschøn. Sæt dig.
Fredriksen. Det var da en vældig hat i den heten her.
Puh! den virker på mig (løfter sin paryk av og lægger den fra
sig).
å (Konsternation.)
Fruen. Nei men —! Nei hvad gjør De? Nei De skal
ikke gjøre det.
Fredriksen. For å kjøle mig. Her er så varmt.
Bast. Ja, men fruen ønsker altså ikke den opvisning.
Fruen (til Bast). Hvorfor snakker De slik til ham? Hvad?
Han var den største kunstner som spilte herhjemme. Ja. Han
gjorde en konsertreise og tjente på en kvæld hvad dere dér-
borte ved bordet sliter for i et år. Hvor vil vi stakkarer hen!
Han spilte alverdens deilighet, han spilte Tschaikovski. Hvad
vet dere om Fredriksen og hvad vet frøken Norman om ham?
Men jeg forstod alt det han sa isted, alle hans hentydninger, og
jeg forstår alt han gjør. To dronninger forærte ham smykker,
det forstår dere også, og det er alt. Men jeg forstår også når
han er skrækkelig, når han vrænger sig for os. Å det gjør han
bare for å foragte sig selv og alle mennesker. Ja. Og det er
det mening i, å Fredriksen han har sin sørgelige mening med
det. Og jeg forstår ham, jeg er selv fra hans eget kunstner-
land, derfor går jeg ind i hans forening og blir æresmedlem. Ja.
For der er det rum for en og der er man ikke tilovers som
her. Jeg skjønner ikke hvorledes dere kan sitte derborte og føle
dere overlegne overfor en slik mand, skjønner dere det selv?
Her har vi nu fåt blomster, men ha n fik blomster engang, buti-
ker av blomster, vogner fulde av guld og blomster. Han gav
det bort, han strødde det ut igjen og beholdt intet selv, (vendt
til Fredriksen) er det ikke sandt jeg sier?
Fredriksen. Der nævnte fruen akkurat mit ellevte
karaktertræk.
Fruen. Hvad nævnte jeg? De skulde ikke spøke nu.
Fredriksen. Nei efter dette så passet det visst bedst at
jeg tok mit hår under armen og gik — med bøiet hode — dérut.
Så vilde det ærede parket få sit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
