Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livet ivold (1910) - Akt III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Fruen. Og nu har De spillet så vakkert derinde, hvad
var det siste?
Fredriksen. Jeg skal vel vogte mig for å svare en stor
sangerinde på det spørsmål.
Fruen. Jaså De har gjort det selv? Det var likefrem deilig
var det.
Fredriksen. Det var vel omtrent som de andre baga-
teller vi spiller: en underholdning for drikkerne nede i kaféen.
Fruen. Har De en særlig grund til å være trist nu?
Fredriksen. Nei ikke idag. Tvertimot. Nu har fruen be-
tænkt vor kasse med en stor hjælp og personlig har jeg fåt
meget champagne (bukkende). Men fremfor alt befinder jeg
mig i dette øieblik i et ungt og glad og rikt selskap. Det er et
undtakelsesøieblik.
Blumenschøn. Med alt det der vil jo Fredriksen bare si
at han pleier ikke å få så meget champagne hver dag. Jeg
skjønner ikke at det er mere å snakke om.
Fruen. Tvertimot, vi skal snakke videre, Fredriksen. Drik
et glas til.
(Bast skjænker.)
Fredriksen. Man måtte være en sten om man nægtet å
adlyde fruen (drikker).
Fruen. Har De spillet længe her nedenunder?
Fredriksen. Åja i mange år. Det er ganske morsomt,
det er altid mange mennesker som sitter og finder sig i vor
kunst. Jeg har nu desuten en mission dernede på tribunen.
Fruen. Ja å la folk få høre god musik?
Fredriksen (smiler). Det mener ikke en stor sanger-
inde! Men jeg har en anden mission. Jeg kjender jo de fleste
av gjæsterne år efter år og jeg prøver å gjøre mit bedste for
dem. Nogen har været unge og rike engang — som selskapet
her —, så skred livet utfor med dem, og da blev rigtig tilgagns
kaféen deres hjem. Så sitter de der i nogen år de gamle kafé-
løver, — med ett blir de borte. Det er meget interessant. De
synker i jorden — eller deres slitte frak henviser dem til kjæl-
derne, eller de dør, eller de gifter sig, eller de blir anbragt på
landet, — deres saga er ute. Nye løver vokser op, de svinger ind
i kredsløpet og blir som de gamle løver var. Jeg holder øie med
dem fra min tribune, det blir trangere og trangere for dem,
tilslut lever de av det det kan kaste av sig å gå på kafé. De
flytter sig fra bord til bord og får et glas ved hvert: Kan du
betale en whisky for mig? Lån mig en krone til middag! Så er
det at jeg har min mission.
Fruen. Hvad er det?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
