Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Femte akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
Præsten. De ord I vil tale blir talt av hyrderne.
Selv præker og ber vi og bærer byrderne.
Munken Vendit. I får mig alt mere og mere på glid
til drøftelse med Jær en times tid. ka
Mangt vil jeg fritte så vis en broder Eg
om livet, om himlen, om onder og goder.
Det blev mellem hoder som Jæres og mit
bestemt en forhandling til begges profit.
Præsten. Og sådan profit kunde være fornøden.
Men kvinden derinde er nær for døden (vil ind).
MunkenVendt. Eksempelvis nævner jeg spørsmålet: Gud.
Det var av betydning om mennesket saglig
og — som mellem os — ganske likefrem faglig
forhandlet det spørsmål med hår og hud.
Præsten. Men kvinden — (vil ind).
Munken Vendt. Endvidere: himelen han hvælvede
og jorden og mennesket kan jeg forstå.
Men ikke den skjælm han lot følge på.
Præsten. Hvem?
Munken Vendt. Fan i det inderste hete helvede.
Præsten. Gud fri mig!
De to mænd. Gud fri os!
Munken Vendt. Hvad er det for spræl?
Præsten. Mig kalder en døendes suk. Farvel.
Munken Vendt (gir præsten et slag på akslen).
I er jo for gammel og mæt av ælde
å trøste med nogen slags vægt og vælde.
Nei mig skal I høre. Kom, følg mig ind.
Præsten. Hovmodige knægt, I er fuld av vind.
Jeg frelste Jær nys da Jærs vei skulde hindres,
nu takker I smukt. Det er slikt jeg erindres (vil ind).
Munken Vendt. I pralhans! Vi tjener dog samme tro.
Jeg præker iblandt om en hestesko.
Præsten (kommer helt tilbake fra døren). Din gjæk og
bespotter!
Munken Vendt (skriker ind gjennem vinduet).
Hei, gamle derinde,
din synd er forlatt. Du kan dø iblinde.
Præsten. Gud slå dig, din lede, ustyrlige hund!
Sin trøst skal hun ha av min egen mund (iler ind i stuen).
(Munken Vendt brister i høi latter og kaster sig ned på
stentrappen. Hans latter avbrytes av små tyste mellemrum og
går derpå over i gråt.)
Første mand. Så fælt som han skratter. Slik ler de gale.
ME"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
