Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TREDJE AKT
(Vintereftermiddag i skogen. Storstammet furu og bjørk omkring, mest til-
venstre; på grenene dotter av nyfalden sne. I bakgrunden og tilhøire nære
fjælde. Det mørkner langsomt. Efter en stund begynder månen å lyse med
klart skin. I en furu står en tolkniv.)
(Dyreog Elias er ifærd med å dække en faldgrupe.)
Dyre. Du prater om dit. Kommer aldrig længer.
Elias. Det er ikke bare til buken en trænger.
Dyre. Nei nei, har jeg sagt! Men litt skjøn må til.
Naturligvis må vi ha himlen for øie,
vi vet jo så godt at hver eneste møie
er spottet hvis ikke Vorherre vil.
Din himmelske visdom høit i ære,
den verdslige har du igjen å lære.
Elias. Det første er anger, det andet er tro.
Da signer Gud livet i fæste og bo.
Dyre. Slikt læser du stedse og lægger påsinde.
Hvad verden belanger da går du iblinde.
Elias. Det tredje er frelsen i lammets blod.
Dyre. Da tænker jeg ulven er vel så god.
Det første og andet og tredje vi trænger
er penger og penger og atter penger.
Der har du det korte og kraftige ord
som lærer dig summen av visdom på jord.
Munken Vendt (fra høire, mager og tyndklædt).
Hei, folk!
Dyre. Hvad har d u her tilskogs å gjøre?
Munken Vendt. Jeg går og proberer det nye føre.
Du lægger en fælde for ulv og ræv?
Dyre. Jeg har ikke tid til å høre dit væv.
Elias, jeg trænger litt småkvist, ser jeg,
men tramp ikke sneen unødig, det ber jeg.
Så skynd dig nu, gut. Det er kvælden snart.
Elias. Hvad haster det med? Det er måneklart (reiser sig
trægt og går ind i skogen).
15 — Hamsun XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
