Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livets spil (1896) - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
Kareno. Det mener De ikke.
Teresita. Og ingen vil sørge over det.
Hr. Oterman (overmåte blek og i stærk sindsbevægelse
fra høire). Men det er jo marmor det. der (peker).
Kareno. Javel? -
Hr. Oterman. Her blir ingen stue rygget.
Kareno. Men....? De gav mig tomten. Helt til havet, sa
De.
Hr. Oterman. Det er jo marmor, hører De. Jeg gir
Dem næsset derute. Byg Deres tårn der. Jeg vil ha undersøkt
her omkring; her tør være marmor allevegne. Gud bevare Dem,
mand.
Kareno. På næsset? Derute? (peker).
Hr. Oterman. Ja. Ut i bråttene med tårnet. Der vil det stå
som et fyr for skibene (til Anden miner, pekende). Bor et hul
til hér, Højer.
Første miner. Javel.
Hr. Oterman. For her tør være skatter for mange penger
(ned på gangveien og ut tilhøire).
Teresita. Faldt Deres glæde sammen, Kareno?
Kareno. Så De, frøken Teresita, hvor blek han var? Det gik
ål i hans øine.
Teresita. I Thys øine?
Kareno. Nei, i Deres fars øine. Det gik ål i dem (minerne
begynder å bore).
Kareno. Følger De med til den nye tomt?
Teresita. Nei. Jeg skal hjem til Jens Spir.
Kareno. Ja, det er jo sandt. Undskyld (hilser og går ut til-
venstre).
Teresita (ser efter ham; sagte). Kareno (lægger armene
overkors. Pause. Pludselig roper hun). Højer.
Anden miner (mot hende).
Teresita. Jeg vil aldrig mere. Hører du? (stamper med
foten). Kom ikke igjen (ut tilhøire).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
