Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ST
Var det så uforglemmelig for Dem det vi gjorde?
Han kunde bare vagge med hodet at det var uforglemmelig
for ham.
Jeg tænker på — sa hun og stanset længe. Hun lot ham få op
et par knapper i blusen. Jeg tænker på — hvorledes vilde De like
å ha mig hos Dem hele tiden?
Hvorledes? Nei, nei.
At jeg ikke gik bort fra Dem mere?
Han mumlet noget om at han hadde ikke råd til å ha hende,
den usle pensjonen, han forstod hende ikke —
Jo at vi giftet os.
Brodersen gapte. Efter en stund spurte han vantro: Sier du
det?
De tænkte hver sit og sat der. Han mumlet videre at han var
forgammel, at hun mente det ikke, at det var så mange pene ung-
karer —
Ja, sa hun og satte sig på fanget hans. Javel. Men jeg er nu
på en måte gammelkjæresten Deres, vet De.
Nå, det måtte han jo smile til.
Fra barndommen min, vet De. Slikt hænger længe i.
De blev viet så snart det var mulig, ingen av dem vilde dryge
med det, viet i menighetens kirke med orgel og sang. Gamle
Brodersen holdt sig godt på benene, presten kaldte ham kaptein
og talte om den unge pike som hos dig står. Det kunde komme
mangt på i deres ekteskap, men de måtte bare ikke la solen gå
ned over deres vrede. Fem medskippere sat og skiftevis hørte
på og duppet, hørte på og duppet. Brodersen blev nu gift for
tredje gang. Lolla var i fin kjole med sko og hat og hansker og
hadde nåt et mål.
De vedblev å bo på kvisten. Lolla var meget forstandig, de
var toeine mennesker, kvisten var vid nok, og det samme var
sengen. Fik de sig større husvær måtte hendes mor bli med,
men det var av flere årsaker bedre at hun bodde i sin strandstue.
De skrev til Abel om den «livsforandring» som var foregåt
med dem, og brevet kom ikke tilbake nu heller, men svar på
det fik de ikke. Merkelig person den Abel.
Og et merkelig ekteskap blev det også, som vente kunde
være. Lolla vilde jo ikke vite av manden sin, og videre pågående
blev ikke han heller, det var bare litt i begyndelsen, en gam-
melmandshissighet engang, et blaf. Når han nu en sjelden gang
trodde han vilde hende noget slog hun det bort og sa: Du dal
Skal du svare manden din så? spurte han.
Ja kjære, du kan jo ikke noget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
