Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
het. Visstnok kjæret han ikke om å gå ind og ut i dette lille hus-
vær, som skipper Olsen engang hadde bygget til sin lille skipper-
familje, han var vant til andre dører og vinduer. Men når Gor-
don Tidemand nu bygget et ordentlig lokale og hadde det første
utlæg vilde han selv ha leien i fremtiden, han skulde sikre sig
en tyve års leiekontrakt med banken. Nei han var ikke bare
naraktighet, han var også forretningsmand.
Det næste var at det kom kort til Segelfoss, til alverden på
Segelfoss. Kort? Fra gammelmoderen og apoteker Holm at de
var gifte. Gifte.
Hos konsulens slog alle hænderne sammen, og fru Julie var
så himmelfalden at hun kunde ikke så si! Men hun smilte lurt
som om hun kikket litt under bindet i blindbuk.
Konsul Gordon Tidemand smilte ikke, det måtte de und-
skylde! Gå frem på den måten, lure sig til det, tilsidesætte alle
former, handle bak hans ryg —
Fru Julie indvendte: Ja, men kjære Gordon, du kan da
skjønne hun syntes det var leit.
Hun? Jeg snakker ikke om min mor, jeg snakker om ham.
Hvad er dette for maner! Han visste hvem som var familjens
overhode og han kunde ha truffet mig hver dag.
Han var vel simpelthen ræd for at du skulde nekte.
Det hadde han også grund til. En sån rædhare som viker til-
bake for et opgjør og et sammenstøt! Han har gåt frem på en
ufin måte, og han skal ikke komme i vårt hus.
Nei, sa fru Julie.
Ikke sandt, Julie, det synes du også. Han har opført sig som
de gjør borti stuerne, og så kan han gå dit.
Jeg undres ikke på dig, sa fru Julie. Men når nu din mor
kommer og han er med så vet jeg ikke —
Jeg vet det. Sørg bare for at jeg er tilstede så skal jeg vise ham
ut.
Godt! sa fru Julie.
Forresten akter jeg ikke å skåne min mor heller. Det er hun
som har sat os i denne knipen.
Fru Julie smilende: Hvad kunde hun ha gjort?
Hun kunde ha sendt ham til mig.
Det var ikke så godt for hende, hun var kanske ræd for dit
avslag hun også.
Hun? Nei undskyld, mor mi er ikke ræd. Det er hun ikke.
Hun kan ha sine feil — hvem har ikke det — men undvikende
og feig? Nei. Og synes du forresten ikke selv, Julie, at det er
motig gjort av hende det hele?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
