Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
blev et vrængbillede, det hængende mundskjeg sitret så for-
komment.
De blev som litt flaue. Han spilte gripende de lange strofer,
spilte rørende og mangetonet, eftergjorde med virkning nogen
av sine vakreste akkorder mellem hvert vers, noget han engang
var navnspurt for — alt dette. Men en olding som sang, skjegget,
de vassblå øinene, skikkelsen —
Cornelia grep ytterlig brydd hans stok på bordet, strøk den
et par ganger gjennem hånden og satte sig så med den tversover
fanget. Han merket det og det stimulerte ham, hun sat med
hans stok og stirret ret ned, vilde hun skjule at hun var rørt?
Hun kunde ikke kjende visen, den skrev sig fra et par slektled.
tidligere, og i Salten blev den endda sunget og gnålet for tredive
år siden. Nu var den død. Men hun hørte ordene, og de var
ikke til å misforstå.
Han var kommet dit at hun gik på sjøen —
Her gjorde han en kunst. August hadde set og hørt mangt i
sine dager og han hadde evner for effekt: han gjorde den kunst
at han tverstanset og sprang over en takt. I denne uventede og
uendelige stilhet på et par sekunder gik piken tilbunds. Hvorpå
han lot de siste lange akkorder gripe ind igjen og ende.
Se her, ta det væk! sa han til Mattis om spillet, og hans
fingrer var vel trætte. Til Cornelia sa han: Vil du ha den stok-
ken min?
Mere grepet var hun ikke end at hun øieblikkelig lo: Nei
kjære Dokker, hvad skal jeg med den!
Nei, sa han.
Det var nydelig det Dokker spilte.
Syntes du?
Ja det var da det nydeligste jeg har hørt, vidnet Tobias også.
Konen vagget med hodet og jattet med: Åja, åja, vi har aldrig
hørt sånt! Også her holdt de gamle ham frem og skrytte til
bedste for ham, men det syntes ikke å hjelpe hos datteren. Sat
hun ikke der og plukket nogen strå av Hendriks fine trøie!
Det er ingenting imot når at jeg spiller på piano, sa August.
For så spiller jeg bare eneste efter noter.
Således er det når at en mand har geni for spil, nikket Tobias.
August vedblev: Var det ikke så at jeg går oppe om nætterne
og grubler og har meget i hodet så kunde jeg spille på piano til
hver eneste lyse morgen.
Sover Dokker ikke om nætterne? spurte Tobias.
Nei, sjelden. Jeg har sagt med dig, Cornelia, hvorledes at det
har sig.
Hun skvat op som stukket: Det mindes jeg ikke, sa hun. Nei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
