Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXIV - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Nå, du hørte til her i Willatz Holmsens tid?
Ja. Og så kom jeg på møllen til han Holmengrå. Så blev det
slut.
Litt efterhvert blev nu manden mere meddelsom, han var
ingen komling, bare dypt kuet. Og August fik en oplysning av
ham som var vel værd de tikronesedler det kostet ham å stå her
en stund, han fik løsning på en gåte som han hadde grublet
over.
Ja jeg kjendte vel han salig Holmsen, sa manden, og han
hadde en eneste søn. Jeg var her hele tiden og kom ikke herfra.
Han Holmengrå var også god å være hos, han gav ofte skillinger
til børn han traf. Han hadde selv en søn og en datter, men de
var voksne. Siden så blev det han Theodor.
Far til konsulen?
Ja. En staut mand han Theodor også. Engang så forærte han
mig en tikrone. Jaja det var ikke akkurat foræring heller, men
det var for at jeg bar to vassbøtter med fiskeunger op i det
store fjeldvandet.
August rykte til: Opi fjeldvandet? Fiskeunger?
Ja, han satte dem ut her og der, det var en søndags morgen
vi gjorde det, mindes jeg. Han var en sån spekulanter, den
Theodor, og tænkte meget for sig selv og hadde fåt fiskeunger
sørfra. Og da vi gik ned igjen så stak han til mig en tikrone.
Det var altfor meget, men det var for lykke, sa han.
Blev det så fisk deroppe? spurte August prøvende.
Det vet jeg ikke, svarte graveren. Jeg skulde ikke nævne det
til nogen, sa han Theodor. Ja det var de tider og de folk på
Segelfoss! snakket manden. Han var vissen, kanske kuet til å
mene vel om alle. Konsulen priste han særlig: Å en gjæv mand
for alle! Vi kjender ham ikke, for han går ikke iblandt os og
er synlig, men han gir sin order på bua når han vil hjelpe os —
Det kom mange flere børn og August ærgret sig over at han
ikke hadde nok penger til dem. Han gav det han hadde, stak
sin siste tikrone til graveren og gik.
XXV
Han var ikke før ståt op om morgningen før de kom til ham
fra Benjamins naboskap og vilde sælge sau. Men det blev ingen
handel, for skjæbnen er lunet: da August nemlig hadde under-
søkt priserne i verden viste det sig at sau var faldt i nattens løp
både i Europa og i Valparaiso og New York. Jeg gir tyve kroner
idag, sa han.
Det glædet dem som solgte igår, men det forbitret sælgerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
