Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
derute hos lodserne, du vet. Han fik se et bord i bordklædningen
som han vilde ha fordi det stod noget indskrevet på det og med
en tegning efterdi det var fra et vrak. Men lodsen han var lur
og vilde ikke sælge bordet. Så kjøper jeg hele huset, sa engelsk-
manden, og det gjorde han. Men omforlatelse, han tok ut bare
det ene bordet av bordklædningen og reiste med, og huset stod
igjen. Nu er det nogen som har flyttet ind og bor i det, og ingen
hører et ord fra engelskmanden. Hvad du mener, August, er
det skam om jeg tar mig en kop kaffe til og tømmer kanden?
Nei skam — er du fra dig!
For maken til kaffe! Men jeg skal ikke ta flere kaker.
Du skal bare ta kaker også, og det alle ihop!
Nei, jeg er mæt. Jo ho Hoseasøster og han Ezra mindes du?
For det var du som emnet på til uthuset deres, og alle så ropte
de at det blev altfor stort til avlingen, men nu er det for længe
siden blit forlite, og han har måttet bygge til to ganger, det
kommer av den store gormyren som de fik tørlagt og dyrket op.
Så ho Hosea og manden hendes de er rike og æraktede folk og
den største skatteyder hos os. Jeg skal vel hilse dem ifra dig?
Jaja, August, så vil jeg ønske dig farvel og til lykke med al
din middel!
Hun gik til døren uten å gi ham hånden.
Han forstod det var den stærke kaffen som hadde sat farve i
hendes ansikt og gjort hende så aparte pratsom, og han var
sandt å si blit mat av å høre på. Men han kunde ikke la hende
gå uten et lite ord, en tak tilslut. Hans tak blev noget for sig:
Pauline! kaldte han. Er det absolut så at jeg skal ha al den
middel du sier så vil jeg bare stadfæste så meget op i dit åpne
ansikt at jeg ikke kommer til å gå og skjerpe i fjeldene her og
kaste bort penger på nogen slags grubedrift. For det skal ingen
få mig til i dette liv. Jeg har set nok av dem i Sydamerika og
rundt omkring i verden at de gik og banket på stenene og brukte
forstørrelsesglas og alt det, og hadde de en skilling så gik det til
mutingspapirer og ellers, og mangen gang så jeg at de var ved
å gå åt, men de hadde guldfeberen og kunde ikke slutte. Gud fri
mig! Så det kan du være tryg for, Pauline —
Det er ikke min sak, sa hun og kavet imot ham med hånden.
Hvad du tror. det skjeller mig? Jeg kjærer ikke om det.
Den næste time fuld av storhet og planer, av reiser i skyerne,
syner og eventyr.
Det var godt at gammelmoderen kom og stanset ham. Hun
vilde som sædvanlig rådføre sig med ham om noget, denne gang
om enken Solmunds skammelige opførsel mot sin velgjører apo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
