Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
kroner havnet hos mand efter mand ved bordet. I begyndelsen
sat han der så uvillig som mulig og med en religiøs mine, han
gad knapt ta penger ind og lot ofte sin vinding stå til næste
gang, doblet den, det var som om karerne hadde draget ham
efter håret ind i dette usle spil om kroner og ører som han
ikke interesserte sig for. De andre blev hissige, de slog svære
slag i bordet, og deres bandskap var nu kommet langt forbi
det rimelige. August la villig penger op.
Du taper, sa de.
Synes dokker dette er å tape? svarte han. Så, gi væk, lat
given gå!
I den henseende var han stræng, de skulde ikke sitte og
prate og hefte hverandre bort. Det var ikke å se på ham at
han aktet å dø for sin egen revolver når pengene var slut, men
spillet — spillet fængslet ham, han nikket livlig og opmunt-
rende når det blev fort og hissig spil, og han begyndte å række
hånden ut efter kortene før han fik dem.
Der tapte du igjen, sa de.
Gi væk! Lat det gå litt villig!
Skal du ikke korse dig? spurte de ertende. Og hvad hjelper
nu den russiske bibel dig? spurte de.
Å de tåper, de idioter, de trodde han brydde sig om de skil-
linger han tapte, at han græmmet sig og vilde gå i Segelfossen
i det øieblik han var blank. De krøkte sig av latter og fryd når
de vandt en krone og kunde stikke den i vestelommen, August
la hånden over kortene uten å se på dem, la to gamle hænder
over kortene og bydde uset. Uset.
Han fik et godt nap og vandt nogen ganger, det gjorde ham
dristig, hans gamle øine brandt. Kvitt eller dobbelt! bydde han
uset igjen.
De så på hverandre, ristet på hodet og kastet kortene.
Kvitt eller dobbelt! fristet han tateren.
Tateren bet på og tok sine kort tilbake, fumlet til sig et blad
formeget og kastet skyndsomt et andet. Det er fusk, blev det
ropt, gi op igjen! August, som det alene vedkom, sa ikke
noget. Tateren var blek i sit sortsmuskede ansikt, hans mund
skalv.
Da August tapte ropte de andre: Ja men det var fusk! Dere
skulde ha git op igjen og latt også os få være med. Du fumlet
til dig en knekt og kastet en syver, sa de til tateren. Jeg vilde
ha vundet uten knekten, sa tateren.
De trættet en stund. August tidde og betalte. Spillet sluttet.
En av småhandlerne vilde lure kortstokken med sig da han
gik. August stoppet ham: Hit med kortstokken!
4 — Hamsun: XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
