Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
XVII
Det gik dag for dag, menneskene sultet og sang salmer og bræk-
ket grøn galde op av lutter tom mave. For nu var det også sat
en stopper for å snike sig bort en mørk kveld og komme hjem
ut på natten med en sauskrot på akslen; da nemlig denne trafik
utartet til ren bygdeplage blev det slåt op et varsku på krambod-
væggen at det var sat vakt med skytevåpen i fjøsene. Så vidt
gik det, alle sund stængtes. Jaja, sa folk, så er det nu bare igjen
å kaste jord på os!
Men somme karmænd var såpas endda at de begyndte å murre,
sandelig, de slog i bordet med sine utmagrede næver og tok på
å bande. Men kjære hvad var det til bandskap! De torde ikke:
slippe sig løs, det kunde jo være at kvindfolkenes fremgangsmåte
med religion og salmer var tryggere. Å hvor det var nogen usle
eder de utstøtte og hvad virkning kunde de hal Det var eder
som gjorde nar av voksen mands sprog, de var til ingenting i en
så alvorlig hungersnød. Og allikevel var det de karmænd som så
sig stolt omkring efter en slik elendig ed og likesom spurte:
Hørte dokker hvor modig jeg var? Så bløte var de blit. Pold-
væringer, snille folk, gode sjæle, de var kommet i knipe og nu var
de blit bløte.
De gik og ruget over noget, det var klart. Edevart hadde
hørt om et hemmelig opdrag som Teodor skulde ha fåt: han
skulde være budstikke og samle alle grændens karmænd en viss
nattetime på veien ut til nybygget. Det kunde jo ikke slå feil at
det fandtes mat endda hos storbonden Ezra og nu vilde de bryte
sig ind i kjelder og rum og snuse. Visstnok hadde Ezra kjørt sin
mat frem til Karolus’ kokestue til utdeling, men hadde han
ikke sparet en masse, stukket overhændig meget tilside, skarver
og kjeltringer som både han og konen var? Folk som stod han
Tykje så nær og hadde hjelp av de underjordiske de var ikke
matløse, det skulde ingen komme og fortælle. Nybygget skulde
ransakes.
Men den gode Teodor han var jo sig selv lik. Når det blev
sagt til ham: Imorgen tidlig klokken fire! så kunde han ikke
bie, han var forhippet, overvældet av den dåd han skulde utøve
og gik omkring og vækket folk i stuerne da det bare var skik-
kelig midnat og kulmørkt endda. Følgen var at mændene kastet
et blik på klokken og la sig til å sove igjen, og mange sov over
sig og kom forsent til mønstringen.
Det var kanske ti mænd samlet på veien. Skal tro vi går våres
egen undergang imøte, sa de, at vi kommer til å æte os ihjæl på
underjordisk mat? Det gav dem noget å tænke på, de blev tvil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
