Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|
|
185
og fik hendes middagsmat. Men Ragna vilde heller sulte selv
end «æte op for barnet»: Hun var blit opspilet og religiøs som
flere andre, det tok til å gripe om sig. Ragna hadde en mon, et
overtak over de andre fordi hun hadde været så flink på skolen
og endda husket meget av sin lærdom. Det var opløftende for de
andre koner å træffe hende ved bækken, hun hadde fåt sit ut-
magrede ansikt og sine skinnende øine, men hun hadde kræfter
til å fortælle om krukkekonen i Sarepta og om at Gud engang
kom til Mamre Lund og spiste kalvekjøt. Efterpå smattet
hun med sin bleke mund og svælget tørt. Det var som hun
hadde snakket om fem brød og to fisker til flere tusen men-
nesker —
Lille Ragna i Polden, hun pleiet å smile så pent —
Naturligvis vilde hun ikke hat mén av et ordentlig mål mat
nu og da, men hun hadde døivet sig godt ned, sandelig, hun
hadde endog gjort sig unaturlig hård mot sig selv. Ikke tale om
å møte nogen på mørke steder mere, ingen hissige drømmerier
i enrum, ikke engang varme og vellystige klær på kroppen.
Kåpen som hun hadde fått av Roderik var nu meget for god til
hende, men Ester, datteren hos doktoren, hadde nektet å ta den
fra hende, så blev den hængende der ubrukt.
Javel, det var bra altsammen, hun var blit et andet menneske.
Men det monne nu allikevel ha været en kostelig stund da lille
Ragna kom og vilde omvende Ane Maria. Å da gik hun vel for
vidt og fik ikke noget igjen for det.
De hadde begge et tvetydig ord i grænden: at Ane Maria
hadde været misnøid med ektemanden sin og at Ragna hadde
været utesvævende av sig. Hvad så? Ingen av dem kunde vel si
sig fri, men hvad vedkom det dagen idag og hungersnøden?
Jo Ragnas fremstøt skrev sig egentlig fra den høitidelige
stund før jul da varerne fra kramboden deltes ut og Ragna blev
forbigåt med sirup. Hvad slag, sa Ane Maria, du har jo ikke
længer nogen små i huset, så jeg vet ikke hvad du skal med
sirup!
Til dette tidde Ragna, men hun glemte det ikke. Å hun hadde
Jo ikke tænkt å sætte sig ned og æte op sirupen selv, men Gud
vet hvorledes det var fat med sirup hos doktoren hvor Ester
var? Nu hadde hun ikke noget godt å gi datteren, og det var
Ane Marias skyld. Det var å frykte for at Ane Maria var et hårdt
og uomvendt menneske, Ragna vilde tale hende tilrette.
Det spændte uheldig av, endda det blev bare det almindeligste
prat.
Der stod Ane Maria og hørte på, hun var blit mager og gam-
mel i ansiktet av nød, hendes bryster var borte. I begyndelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
