Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Hun kom til å se noget anderledes på August end før, en
pokkers fyr, en ren gåte som ingen kunde bli klok på. Hvad
betydde det at han selvforsakende lot fem tusen kroner gå i en
andens navn? Skatten? Han var ikke bare skrøner og påhit,
hun skulde ha en alvorlig samtale med ham og være villig til å
redde også hans penger. Hvorfor skulde han slite sig op i Pol-
den og endda bli fant på det! |
Hun stod med sine to føtter på jorden og brukte sin for-
stand.
Hendes virksomhetstrang var overordentlig. Det krænket og
forarget hende å se banken så ilde styret, den tjente ikke salt
til suppen, den satte sin kapital overstyr. De dårlige utlån gav
hende ingen fred, hun var den eneste i styret som tok sig dem
nær. Karolus, hvad var han? En gammel tosk uten hode, hodet
det var hos August, men det var vildt. Rolandsen? Hun kunde
grøsse ved å se hans kartnegler, de var som skorper over sår.
Siden han blev bankchef var han aldrig mere å se i hverdags-
klær, han tok ikke sin hånd i arbeide, hans løsgjeld i banken
steg, og når hun viste ham den så tok han det storaktig og smilte.
Hvad indbildte han sig, skulde banken føde ham? Når en sak
skulde avgjøres sat han bare og tvindet på sin guldkjæde på
brystet og var likeglad, å han hadde fåt så fornemme og adelige
vaner, han kunde sitte og kvesse en blyant med sin pennekniv
og aldrig bli færdig med det.
Jeg har ikke stunder til å sitte her længer, kunde Pauline
utbryte da.
Vi er færdige, svarer så Karolus.
Færdige? spør hun. Jeg venter at han Rolandsen skal ha
nogen kroner på løsgjeld igjen.
Den adelige Rolandsen smiler bare rolig og svarer: Jeg vet
ikke rettere end at jeg er god for det.
Jeg vet heller ikke rettere, sier Pauline, men Dokker kan ta
en obligation en gang for alle og betale avdrag på den som
andre må gjøre.
Nei det motsætter Rolandsen sig, han er ingen almindelig
låntaker, slet ikke, han vil ikke opta et lån i banken, han vil
bare bli hjulpen med kontanter en tid utover til silden kommer,
han har notparter.
Så kan alle si, indvender Pauline sta.
Rolandsen begynder å bli ærgerlig: Det skulde vel være en
anden forskjel på mig, jeg er ingen rømling, jeg sitter her jo
hver dag i banken, sier han. Hørt på maken! Det er endda
godt at Dokker ikke vil ha mig på Lofotfiske! sier han.
Pauline: Det skulde ingen være for god til!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
