Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Lovise Magrete: Ja han fik kosten.
Håkon spurte: Kosten — bare kosten?
Edevart stod ikke længer fast, han sa: Jeg var ikke begjæ-
rendes mere. Jeg var en veifarende mand dengang og var glad
jeg fik arbeide for kosten.
Håkon måtte indstille, tilslut vendte han sig til sin kone og
spurte likesom spøkende, men ondt: Utrettet han noget den
fyren? Han ser så smeldfin ut.
Vær nu snil! svarte konen sakte.
De handlet og stak varer i hver sin sæk, herunder talte de
småt sammen alle tre, Edevart spurte efter børnene og det fik
han svar på. Håkon begyndte å se kjendinger blandt de andre
kunder og kom i prat med dem, Edevart og Lovise Magrete
vandret frem og tilbake langs disken efter de forskjellige varer
som hun forlangte, de kom tilsist op i enden av kramboden og
var på tomandshånd, men de talte bare om varerne og hvisket
ikke et hemmelig ord. Å hvor var underet nu, hadde de begge
glemt hvad de hadde været for hverandre! Endelig sier Edevart:
Står det godt til med dig?
Hun kastet et fort blik tilbake og svarte: Der er han væk, han
er gåt ut! Ja tak, det står godt til.
Hvorledes tar han nu det at jeg er her på stedet?
Hun: Jeg må visst se efter ham —
Nei, sa Edevart. Hør, Lovise Magrete, jeg har ventet så på
dig.
Hun ristet saktmodig på hodet og svarte ikke.
Jeg har en liten ting her i lommen som jeg vil gi dig.
Du har vel hørt meget om ham? spurte hun.
Ja, svarte Edevart.
Ja men han blev benådet, sa hun ivrig, han opførte sig så vel
at de eftergav ham et helt år, var ikke det meget?
Jo, mumlet Edevart fraværende.
Bare han nu ikke får noget å drikke? sa hun urolig.
Edevart: Det var jo en pike han stod og snakket med? Hun
med rødt hår. Hun gir ham ikke noget.
Ja, sa Lovise Magrete, jeg kjender hende, hun er ikke den
bedste å være sammen med for ham.
Lat dem være! Edevart famlet til lommen og begyndte: Jeg
har en liten ting her —
Nei du må ikke gi mig noget, svarte hun, det tør jeg ikke.
Vent litt, jeg må se efter dem, jeg kommer straks igjen.
Edevart fulgte hende med lange øine da hun for nedover
gulvet og ut av døren. Han skrek ikke, svor ikke, men hvor var
underet nu! Den hårde medfart kom uventet, det var en grusom,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
