Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
Og Nagel sprang over i en anden båt.
Hvor skal De hen? spør manden.
Jeg skal lete efter ringen. De kjender mig kanske, jeg har
hat en ring hér, De kan selv se mærket så jeg lyver ikke. Og
nu har jeg kastet ringen bort, den ligger derute et sted.
Manden forstår ikke denne tale.
Vil De lete efter en ring på bunden av sjøen? sier han.
Ja akkurat! svarer Nagel. De forstår det, hører jeg. For
jeg må jo ha min ring, det indser De nok også selv. Kom
og ro mig.
Manden spør atter:
Vil De lete efter en fingerring som De har kastet på sjøen?
Ja, ja, og kom så! Jeg skal nok gi Dem mange penger
for det.
Gud velsigne Dem, lat det heller bero! Vil De ta den op med
fingrene?
Ja med fingrene. Det er mig det samme. Jeg kan svømme
som en ål hvis det også kommer an på det. Kanske kunde vi
finde noget andet å ta den op med end fingrene.
Og den fremmede mand går virkelig ned i båten. Han sætter
sig til å tale om saken; men han vender ansigtet bort. Det var
jo bare narrestreker å forsøke på en slik ting. Hadde det været
et anker eller en kjætting så kunde det ha været mening i det;
men en fingerring! Og når man ikke engang visste nøiagtig
hvor den lå!
Nagel begyndte også selv å indse hvor umulig hans fore-
havende var. Men så kunde han ikke begripe det, så var han
fortapt! Hans øine stod stive i hodet og han rystet av feber
og angst. Han gjør miner til å ville springe overbord og man-
den hægter ham fast; Nagel synker også straks sammen, mat,
dødstræt, altfor svak til å kunne brytes med nogen. Himmelske
fader, hvor det nu blev værre og værre! Ringen var tapt, klok-
ken blev snart tolv og ringen var tapt! Han hadde også fåt
varslet.
I dette øieblik skinnet et glimt av klar bevissthet gjennem
hans hjærne og han tænkte på en utrolig mængde ting i de
korte to tre minutter. Han husket også hvad han hittil hadde
forglemt, at han allerede igåraftes hadde sagt skriftlig farvel
til sin søster og at han hadde lagt brevet i postkassen. Han var
endnu ikke død, men brevet det løp avsted, det kunde ikke
stanse, det måtte gå sin gang og var allerede nu langt på vei.
Og når hans søster mottok det måtte han bestemt være død.
Forresten var ringen væk, alt var umulig mere.
Hans tænder hakker sammen. Han ser sig rådvild omkring,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
