Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
| i hendes liv. Det er ikke mig som har tat hende med hit, jeg
vilde bare underholde hende litt herinde for at hun ikke
skulde kjede sig, det er alt. Frøken Andresen hentet hende
ind til dette bord. Gud hvor det menneske har hat det ondt!
Hendes hår er også hvitt ....
Ja De tror dog vel ikke .... men De indbilder Dem dog vel
ikke at jeg er skinsyk; vel? De tar feil! Ja jeg husker hvad De
fortalte om en gal mand som kjørte i fire og tyve vogner;
manden var s-stam, som De sa, og han blev forelsket i en pike
som hette Klara. Å jo jeg husker det tydelig nok. Og da ikke
Klara vilde ha med den mand å skaffe tålte hun heller ikke
at hendes pukkelryggete søster fik ham. Jeg vet ikke hvorfor
De fortalte mig det, det vet De bedst selv, det er mig like-
gyldig. Men skinsyk får De mig jo ikke til å bli, hvis det er det
De har villet opnå iaften. Nei hverken De eller Deres s-stamme
mand!
Men Herregud! sa han, De kan ikke mene hvad De sier.
Pause.
Jo jeg mener det, svarte hun.
De mener at jeg skulde bære mig således ad hvis jeg vilde
få Dem skinsyk? Møte op med en dame på firti år, la hende
gå sin vei, slippe hende såsnart De kom, — De må jo tro at
jeg er dum.
Jeg vet slet ikke hvad De er, jeg vet bare at De har sniket
Dem ind på mig og forvoldt mig de pinligste timer i mit liv
og at jeg nu ikke forstår mig selv mere. Jeg vet ikke om De
er dum, jeg vet heller ikke om De er gal; men det gir jeg mig
ikke av med å finde ut, det er mig likegyldig hvad De er.
Ja det er det vel, sa han.
Ja hvorfor skulde det ikke være mig likegyldig? fortsatte
hun, irriteret ved hans eftergivenhet. Hvad i alverden har jeg
med Dem å gjøre? De har opført Dem dårlig mot mig, og
derfor skulde jeg vel ikke atpå kjøpet gå og beskjæftige mig
med Dem? Allikevel fortæller De mig en historie fuld av hen-
tydninger, jeg er viss på at De ikke fortalte mig dette om
Klara og hendes søster uten grund, nei De gjorde ikke! Men
hvorfor forfølger De mig? Jeg mener ikke i dette øieblik, nu
er det mig som har søkt Dem; men ellers, hvorfor later De mig
ikke i fred ellers? Og at jeg har stanset her et minut og talt et
par ord med Dem nu, det utlægger De gjærne således at det
er mig så om å gjøre, det er mig så magtpåliggende ....
Kjære frøken, nei jeg indbilder mig intet.
Ikke? Men jeg vet aldeles ikke om De sier sandt, nei det vet
jeg ikke. Jeg tviler på Dem, jeg mistror Dem og mistænker
20 — Hamsun: I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
