Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
Nu lyver Del!
Fan ta mig om jeg gjør!
Pause.
De er et underlig menneske. Hvad De tænker å opnå må Gud
vite. I det ene øieblik går De her og .... ja De skyr ikke engang
å gjøre mig de varmeste tilståelser; men når jeg så med nogen
få ord taler Dem til fornuft slår De straks om og fremstiller
Dem selv som den værste charlatan, en løgner, en bedrager.
De kunde kanske spare Dem umaken; det ene gjør like så lite
indtryk på mig som det andre. Jeg er et altfor jævnt menneske;
den megen genialitet går mig over hodet.
Hun var på en gang blit fornærmet.
Jeg vilde ikke vise nogen særlig genialitet netop nu. Alting
er jo tapt allikevel, hvorfor skulde jeg så anstrænge mig.
Men hvorfor fortæller De mig da alt dette uhyggelige om Dem
selv nårsomhelst De har en leilighet? ropte hun hæftig.
Og langsomt, fuldstændig behersket svarte han:
For å påvirke Dem, frøken.
Nu stanset de begge to igjen og stirret på hverandre. Han
fortsatte:
Jeg har en gang tidligere hat den fornøielse å si Dem et par
ord om min metode. De spør hvorfor jeg endog plaprer ut med
de av mine hemmeligheter som skader mig og som jeg kunde
holde skjult? Jeg svarer: av politik, av beregning. Jeg tænker
mig nemlig muligheten av at min åpenhjærtighet dog gjør litt
indtryk på Dem trods Deres benægtelse. Jeg kan ialfald tænke
mig at De får en viss respekt for denne skjødesløse likegladhet
med å utlevere mig selv. Kanske regner jeg feil, det er nok
mulig, det er det ingen råd med da. Men selv om jeg regner
feil er De jo allikevel tapt og jeg sætter intet mere til. Til dette
punkt kan man komme, det er desperationen, hazarden. Jeg
hjælper Dem selv til å skaffe anklager tilveie mot mig og styrker
Dem derved efter ringe ævne i Deres forsæt å vise mig væk,
bare væk. Hvorfor gjør jeg det? Fordi det byr min ringe sjæl
imot å tale til min egen fordel og vinde noget ved den slags
tarvelighet, jeg kunde ikke få det over mine læber. Men —
kan De si — jeg søker således å opnå det samme ved snedighet
og omveier hvad andre vil opnå ved tarvelig likefremhet? Ak
+++. Nei jeg vil forresten ikke forsvare mig. Kald det humbug,
hvorfor ikke, det er godt, det er træffende; jeg vil selv lægge
til at det er det mest lurvete falskneri. Godt, det er altså hum-
bug og jeg forsvarer mig ikke, De har ret, mit hele væsen er hum-
bug. Men nu holder humbugen i mere eller mindre grad alle
mennesker fangne, kan så ikke den ene sort humbug være like
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
