Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
Dette spørsmål kom ham så uventet at han et øieblik så for-
virret på hende. Han svarte dæmpet og med klappende hjærte:
Frøken Kielland, jeg lovet sist jeg var sammen med Dem at
hvis jeg måtte få lov å træffe Dem endnu en gang skulde
jeg tale om alt andet, men ikke om det som det var blit mig
forbudt å tale om. Jeg forsøker å holde mit løfte. Jeg har holdt
det endnu.
Ja, sa hun, man skal holde sine løfter, man skal ikke bryte
sine løfter. Og dette sa hun, likesom mere til sig selv end til ham.
Jeg gik også allerede før De kom og bestemte mig til å for-
søke; jeg visste at jeg skulde møte Dem.
Hvorledes kunde De vite det?
Jeg så Deres spor her på veien.
Hun kastet et blik på ham og tidde.
Litt efter sa hun:
De går med en klut om hånden, er De såret?
Ja, svarte han, det er Deres hund som har bitt mig.
De stanset begge op og så på hverandre. Han knuget hæn-
derne sammen og fortsatte aldeles forpint:
Jeg har været her i skogen hver eneste nat, jeg har set Deres
vinduer hver nat før jeg har gåt tilsengs. Tilgiv mig, det er
dog ingen brøde! De forbydde mig å gjøre det, ja men jeg har
gjort det, det er det ingen råd med. Hunden bet mig også,
den kjæmpet for livet da; jeg dræpte den, jeg gav den gift fordi
- den altid gjødde når jeg kom og skulde si godnat til Deres
. vinduer.
Så er det Dem som har dræpt hunden! sa hun.
Ja, svarte han.
Pause. De stod fremdeles stille og så på hverandre; hans
- bryst gynget voldsomt.
Og jeg var istand til å gjøre meget værre ting for å få Dem
å se, sa han videre. De har ingen anelse om hvorledes jeg lider
og hvorledes jeg nat og dag er optat av Dem, nei det har De
ingen anelse om. Jeg taler med folk, jeg ler, jeg holder endog
lystige svirelag — inat har jeg også hat selskap til klokken fire;
vi knuste tilslut alle glas, — nå, men mens jeg også drikker og
synger tænker jeg idelig på Dem og blir forstyrret av det. Jeg
skjøtter heller ikke længer om nogen ting og jeg vet ikke hvor-
ledes det skal gå mig. Ha medlidenhet med mig allikevel i to
minutter, jeg må si Dem noget. Men vær nu ikke angst for
det, jeg vil hverken skræmme eller lokke Dem, jeg må bare
tale med Dem fordi jeg pines til det ....
Men vil De slet ikke bli fornuftig? sa hun brat. De lovet det.
Ja det gjorde jeg nok; det vet jeg ikke, men jeg lovet kanske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
