Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Fruen lo en stund, så begyndte hun å motsi ham hæftig. Nei
hun kunde ikke utstå den sort blaseret snak, — undskyld, hun
kaldte det blaseret snak, — og hun følte sig viss på at hr. Nagel
heller ikke mente hvad han sa. Når man hørte slikt av dannede
mennesker, hvad måtte man da ikke vente av menigmand?
Hvor vilde man havne? Så kunde jo også doktorerne pakke
sammen?
Nagel forsvarte sig. Jo det ene var næsten like så godt som
det andre. Det var viljen, det var troen pg dispositionen det
kom an på hos patienten. Men doktorerne måtte ikke pakke
sammen de heller, de hadde sin menighet, sine troende de også,
de hadde de dannede mennesker, og de dannede mennesker hel-
brededes ved mikstur, mens kjætterne, menigmænd, helbrededes
ved jærnringer, brændte mandben og kirkegårdsmuld. Så man
ikke eksempler på at patienter kom sig av det klare vand når man
bare indbildte dem at det var et utsøkt lægemiddel? Hvilke erfa-
ringer hadde man ikke blandt andet fra morfinsyke? Det var da,
når man oplevet slike mærkelige hændelser, at det ikke-doktri-
nære menneske kunde be fan gale sig og proklamere sin uav-
hængighet i troen på lægevitenskapen. Nå, men forresten måtte
man ikke få indtryk av at han vilde forstå sig på disse saker,
han var ikke fagmand og hadde ikke kundskapen. Til syvende
og sist var han også i så godt humør for øieblikket at han heller
ikke vilde ødelægge humøret for andre. Fruen måtte virkelig
tilgi ham, allesammen måtte tilgi ham.
Han så hvert øieblik på klokken og knappet allerede sin
jakke sammen.
Midt i denne passiar dumpet doktoren ind. Han var nervøs
og misstemt, hilste godaften med forceret livlighet og takket
sine gjæster fordi de endnu ikke var gåt. Nå ja, adjunkten var
det ingen råd med, og fred være med ham; men ellers var sel-
skapet fuldtallig. Ja det var en strid i denne verden!
Nu begyndte han å tale om turen, som hans vane var. Hans
sure mine skrev sig fra at hans patienter hadde skuffet hans
forventninger, de hadde opført sig som idioter og æsler, han
kunde ønske dem belagt med arrest. Et slikt hus som det han
nu hadde været i! Konen syk, konens far syk, konens søn
syk; og det var en lukt i hele huset! Nå, men resten av familjen
frisk og rødmusset allikevel, småbørnene aldeles smældsunde.
Det var ubegripelig, fabelagtig; nei han forstod det ikke: Der lå
den gamle mand, konens far, med et huggsår så stort som så.
Så hadde man sendt bud på en kone med husråd og hun hadde
da stanset blodet, ganske rigtig; men hvad hadde hun stanset
det med? Oprørende, strafbart; det kunde ikke sies, det luktet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
