Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
satte hun sig ned igjen. Ja, men billedet er dårlig, sa hun så;
han ser meget bedre ut endda.
Nagel så en vakker ung mand med helskjæg. Han sat rank
og fri ved et bord og holdt hånden på sabelen. Sit litt sparsomme
hår hadde han kløvet efter midten; han så noget engelsk ut.
Ja det er også sandt, han er langt penere end her, sa fruen
også. Jeg har selv været forelsket i ham engang i mine pike-
dager .... Men vil De se denne mand her ved siden av. Det er
en ung teolog som døde netop nu, Karlsen, hans navn var Karl-
sen. Han omkom for et par uker siden. Det var så sørgelig.
Hvad? Javel, det var ham vi begrov iforgårs.
Det var et sykelig utseende væsen med hule kinder og med
læber så smale og sammenknepne at de så ut som en simpel strek
i ansigtet. Øinene var store og dunkle, hans pande var ualmin-
delig høi og klar; men hans bryst var flatt og akslerne ikke bre-
dere end på en kvinde.
Dette var Karlsen. Slik så han ut. Nagel tænkte ved sig selv
at til dette ansigt svarte blå hænder og teologi. Han sat netop
og skulde bemærke at det var et uhyggelig ansigt, da han la
mærke til at fuldmægtig Reinert flyttet sin stol bort til Dagnys
og gav sig til å tale med hende. Så bladet han videre frem og
tilbake i albumet og tidde for ikke å forstyrre.
Eftersom De har klaget over min taushet ikvæld, sa fuldmæg-
tigen, så får jeg kanske lov å fortælle Dem en oplevelse fra
keiserbesøket, en sandfærdig historie. Jeg kom netop til å huske
den nu ....
Hun avbrøt ham og sa sagte:
Hvad er det De har gjort slik kommers med derborte i kroken
i hele aften? si mig heller det. Jeg vilde jo bare gi Dem et varsku
da jeg sa at De hadde været taus. De sat naturligvis og var ond-
skapsfuld da også. Det er rigtig stygt av Dem å hærme og gjøre
nar av alt mulig. Det er sandt, han snobber sig forfærdelig med
den jærnring på lillefingeren, holder den op og ser på den og
pusser den. Nå, men det kan gjærne være han gjør det i tanker.
Han skapte sig ialfald ikke så meget som De gjorde det til. Men
forresten er han både så hoven og halvskrullet at han fortjener
det. Men du, Gudrun, har gjort formeget av det med din latter.
Han har ganske sikkert mærket at du lo av ham.
Gudrun kom til, forsvarte sig, påstod at det var ene og alene
fuldmægtigens skyld, han hadde været så komisk, uimotståelig.
Bare måten hvorpå han sa: Gladstones storhet har aldrig im-
poneret mig — mig!
Hys, du snakker for høit nu også, Gudrun. Han hørte dig,
jo han gjorde, han vendte sig. Men du, la du mærke til ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
