Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII
Klokken seks den næste kvæld kom Nagel ind i doktorens
stue. Han trodde at han var kommet altfor tidlig; men selskapet
fra kvælden forut var allerede samlet. Det var desuten endnu et
par nye gjæster, en sakfører og en ung, lys student. Man drak
allerede selters og kognak ved to borde; ved et tredje bord sat
damerne, fuldmægtig Reinert og den unge student og talte
sammen. Adjunkten, denne tause mand som sjælden eller aldrig
gav en lyd fra sig var simpelthen allerede fuld og nu i stem-
ningens hete og med blussende kinder talte han høit både om
det ene og det andre. Der hadde vi nu Serbien hvor otti procent
av befolkningen hverken kunde læse eller skrive, stod det så
meget bedre til der? Ja han måtte rigtig spørre! — Og adjunk-
ten så sig om med bister mine skjønt ikke en sjæl hadde mot-
sagt ham.
Værtinnen ropte på Nagel og gjorde plass for ham ved da-
mernes bord. Hvad vilde han helst drikke? De sat netop og
talte om Kristiania, sa hun. Det var da en underlig ide av Nagel
å komme og slå sig ned i en småby når han hadde valget og
kunde være endog i Kristiania.
Nagel fandt ikke ideen så underlig endda; han skulde jo ligge
på landet og ha ferie. Han vilde forresten ikke være i Kristiania
i ethvert tilfælde; Kristiania var et av de siste steder han vilde
vælge.
Virkelig? Men det var dog hovedstaden allikevel. Der var jo
møtestedet for alt hvad som fandtes i landet av storheter og
berømmelser og kunst og teater og alt mulig.
Ja, og foruten dette alle de fremmede som strømmet till be-
mærket frøken Andresen; fremmede skuespillere, sangere, mu-
sikere, kunstnere av alle slag.
Dagny Kielland sat taus og hørte bare på.
Å ja det kunde være sandt nok, indrømmet Nagel også; men
han visste ikke hvorledes det var, men hver gang Kristiania ble
nævnt så så han et parti av Grænsen for sine øine og det luktet
uthængte klær. Det var virkelig sandt, han fandt det ikke på.
Han fik forestillingen om en storsnobbet småstad med et par
kirker, et par aviser, et hotel og en fælles vandpost, men med
de største mennesker i verden. Han hadde aldrig set menneskene
bryste sig som der, og Herregud hvor han mangen gang hadde
ønsket sig væk når han hadde levet der!
Fuldmægtigen kunde ikke begripe at nogen kunde fatte en
slik antipati — ikke til et enkelt menneske bare, men til en hel
by, et lands hovedstad. Kristiania var i virkeligheten ikke så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
