Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Fjerde stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Ikke det? svarte konen, jaså ikke det? Men jeg så godt at
hun ikke trodde mig. Og pludselig syntes hun på en gang å
anta et lite stænk av ringeagt for mig i sin tale, en litt like-
gyldig tone som jeg ikke tidligere hadde hørt hos hende. Hun
sa at jeg kanske ikke var vant til å regne med sekstendele;
hun sa også at hun måtte henvende sig til nogen som forstod
sig på det for å få regningen ordentlig gjennemset. Alt dette sa
hun ikke på nogen sårende måte for å gjøre mig tilskamme, men
tankefuldt og alvorlig. Da hun var kommet til døren og skulde
gå sa hun uten å se på mig:
Undskyld at jeg har hæftet Dem dal
Hun gik.
Litt efter åpnedes døren påny og min værtinde kom atter
ind; hun kunde næppe ha gåt længer end ut på gangen før
hun vendte om.
Det er sandt! sa hun. De må ikke ta det ilde op; men jeg
har vel litt tilgode hos Dem nu? Var det ikke tre uker igår
siden De kom? Ja jeg mente det var så. Det er ikke så greit
å klare sig med så stor familje, så jeg kan ikke la nogen få
bo på kredit desværre...
Jeg stanset hende.
Jeg arbeider på en artikel som jeg altså har fortalt Dem
om før, sa jeg, og så snart den blir færdig skal De få Deres
penger. De kan være ganske rolig.
Ja men De får jo aldrig den artikel færdig jo?
Tror De det? Ånden kommer muligens over mig imorgen
eller kanske allerede inat! Det er slet ikke umulig at den kom-
mer over mig engang inat, og da blir min artikel færdig på
et kvarter høist. Ser De, det er ikke således med mit arbeide
som med andre folks; jeg kan ikke sætte mig ned og få istand
en viss mængde om dag, jeg må bare vente på øieblikket. Og
det er ingen som kan si dag og time på hvilken ånden kom-
mer over en; det må ha sin gang.
Min værtinde gik. Men hendes tillit til mig var visst meget
rokket.
Jeg sprang op og slet mig i håret av fortvilelse såsnart jeg
var blit alene. Nei det blev virkelig ingen redning for mig
allikevel, ingen, ingen redning! Min hjærne var bankerot! Var
jeg da altså blit helt idiot siden jeg ikke længer kunde regne
ut værdien av et lite stykke nøkkelost” Men kunde jeg også
ha tapt min forstand når jeg stod og gav mig selv slike spørs-
mål? Hadde jeg ikke atpå kjøpet midt under mine anstrængel-
ser med regningen gjort den soleklare iagttakelse at min vært-
inde var frugtsommelig? Jeg hadde ikke nogen grund til å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
