Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Tredje stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
lig et skridt frem for å si ham hvor inderlig jeg holdt av ham
for alt han hadde lært mig og be ham om ikke å gjøre mig
fortræd; jeg var bare en fattig stymper som hadde det slemt
nok allikevel ....
Han så op og la mit manuskript langsomt sammen mens
han sat og tænkte efter. For å lette ham i å gi mig et avslå-
ende svar rækker jeg hånden litt frem og sier:
Ånei det er naturligvis ikke brukbart? Og jeg smiler for å
gi indtryk av å ta det let.
Det må være så populært alt som vi kan bruke, svarer han.
De vet hvad slags publikum vi har. Men kan De ikke ta og
gjøre det litt enklere? Eller finde på noget andet som folk
forstår bedre?
Hans hensynsfuldhet forundrer mig. Jeg forstår at min ar-
tikel er kasseret og dog kunde jeg ikke ha fåt et vakrere avslag.
For ikke å opta ham længer svarer jeg:
Jo da, det kan jeg nok.
Jeg går til døren. Hm. Han måtte undskylde at jeg hadde
hæftet ham bort med dette .... Jeg bukker og tar i dørvrideren.
Hvis De trænger det, sier han, så kan De heller få litt for-
skud. De kan jo skrive for det.
Nu hadde han jo set at jeg ikke dudde til å skrive, hans
tilbud ydmyget mig derfor litt og jeg svarte:
Nei tak, jeg klarer mig endda en stund. Takker ellers så
meget. Farvel!
Farvel! svarer «Kommandøren» og vender sig i det samme
ind til sit skrivebord.
Han hadde nu allikevel behandlet mig ufortjent velvillig og
jeg var ham taknemmelig derfor; jeg skulde også vite å på-
skjønne det. Jeg foresatte mig ikke å gå til ham igjen før jeg
kunde ta med et arbeide som jeg var helt tilfreds med, som
kunde forbause «Kommandøren» en smule og få ham til å
anvise mig ti kroner uten et øiebliks betænkning. Og jeg gik
hjem igjen og tok fat på min skrivning påny.
I de følgende aftener når klokken blev omkring otte og
gassen allerede var tændt hændte det mig regelmæssig følgende:
Idet jeg kommer ut av mit portrum for efter dagens møie
og besværligheter å begi mig ut på en spasertur omkring i
gaterne står det en sortklædt dame ved gaslykten like utenfor
| porten og vender ansigtet mot mig, følger mig med øinene når
jeg passerer hende. Jeg lægger mærke til at hun stadig har
den samme dragt på, det samme tætte slør som skjuler hendes
ansigt og falder nedover hendes bryst, og i hånden en liten
| paraply med elfenbens ring i håndtaket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
