Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Andet stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BØ
Hvor kunde jeg også lete efter den! Det var gåt uker siden
den var i mit eie. Hvad gik det også av mig? Den forbausede
pike ventet ikke længer, men trak sig skyndsomt tilbake. Og
jeg måtte la hende gå. Folk stimlet sammen om mig og lo
høit, en politibetjent trænger sig bort til mig og vil vite hvad
som er påfærde.
Ingen ting, svarer jeg, slet ingen ting! Jeg vilde bare gi den
lille piken derborte min vest.... til hendes far.... Det be-
høver De ikke å stå og le av. Jeg kunde bare gå hjem og ta
en anden på.
Ingen opstyr på gaten! sier konstablen. Såh, marsch! Og han
puffer mig avsted. Er dette Demses papirer? roper han efter
mig.
Ja død og pine, min avisartikel, mange vigtige skrifter! Hvor
kunde jeg også være så uforsigtig ....
Jeg får fat i mit manuskript, forvisser mig om at det ligger
i orden og går uten å stanse et øieblik eller se mig omkring
op til redaktionskontoret. Klokken var nu fire på Vor Frel-
sers ur.
Kontoret var stængt. Jeg lister mig lydløst nedover trap-
perne, rædd som en tyv og stanser rådvild utenfor porten.
Hvad skulde jeg nu gjøre? Jeg læner mig ind til muren, stirrer
ned i stenene og tænker efter. En knappenål ligger og skinner
foran mine føtter og jeg bøier mig ned og tar den op. Hvad
om jeg tok knapperne ut av min frakke, hvad vilde jeg få for
dem? Det vilde kanske ikke nytte mig, knapper var nu knap-
per; men jeg tok og undersøkte dem til alle kanter og fandt
dem så godt som nye. Det var en heldig idé allikevel, jeg kunde
skjære dem ut med min halve pennekniv og bringe dem bort
i kjælderen. Håpet om at jeg kunde sælge disse fem knapper
oplivet mig straks og jeg sa: Se se, det retter sig! Min glæde tok
overhånd med mig og jeg gav mig straks til å ta knapperne ut en
efter en. Herunder holdt jeg følgende tyste passiar:
Ja, ser De, man er blit litt fattig, en øieblikkelig forlegen-
het .... Utslitte, sier De? De må ikke forsnakke Dem. Jeg vil
se på den som sliter mindre knapper end jeg. Går altid med
frakken åpen, skal jeg si Dem; det er blit en vane hos mig, en
egenhet .... Neinei, når De ikke vil, så. Men jeg skal ha mine
ti øre for dem, minst.... Nei Herregud, hvem har sagt at De
skal gjøre det? De kan holde Deres mund og la mig være i
fred.... Jaja, så kan De jo hente politiet vel. Jeg skal vente
her mens De er ute efter konstablen. Og jeg skal ikke stjæle
noget fra Dem.... Nå, goddag, goddag! Mit navn er altså
Tangen, jeg har været litt forsent ute ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
