Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sult (1890) - Første stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Og mørket ruget omkring mig, alting var stille, alting. Men
oppe i høiden suset den evige sang, veiret, den fjærne, toneløse
summen som aldrig tier. Jeg lyttet så længe til dette endeløse,
syke sus at det begyndte å forvirre mig; det var visselig sym-
fonierne fra de rullende verdener over mig, stjærner som in-
tonerte en sang....
Det er fan heller! sa jeg og lo høit for å stive mig op; det
er natuglerne som tuter i Kana’anl!
Og jeg reiste mig op og la mig igjen, tok skoene på og drev
omkring i mørket og la mig påny, kjæmpet og stred med vrede
og frygt til hen på morgenstunden da jeg endelig faldt i søvn.
Det var lys dag da jeg slog øinene op, og jeg hadde følelsen
av at det led henimot middag. Jeg trak skoene på, pakket
atter tæppet ind og begav mig tilbake til byen. Ingen sol var
å se idag heller og jeg frøs som en hund; mine ben var døde
og det begyndte å komme vand ut av mine ører som om de
ikke tålte dagslyset.
Klokken var tre. Sulten begyndte å bli noget slem, jeg var
mat og gik og kastet op litt hist og her i smug. Jeg svinget ned
til Dampkjøkkenet, læste tavlen og trak opsigtsvækkende på
akslerne, som om sprængt kjøt og flæsk ikke var mat for mig;
derfra kom jeg ned på Jernbanetorvet.
En besynderlig fortumlethet for mig med en gang gjennem
hodet; jeg gik videre og vilde ikke agte på det, men blev værre
og værre og måtte tilsist sætte mig på en trappe. Mit hele sind
gjennemgik en forandring, likesom noget gled tilside i mit
indre eller et forhæng, et væv i min hjærne gik itu. Jeg tok
efter ånden et par ganger og blev forundret sittende. Jeg var
ikke ubevisst, jeg følte klart hvor det værket litt i mit øre fra
igår og da en bekjendt kom forbi kjendte jeg ham straks, reiste
mig og hilste.
Hvad var det for en ny, pinsom fornemmelse som nu blev
lagt til de øvrige? Var det en følge av å sove på rå mark? Eller
kom det av at jeg ikke hadde fåt frokost endnu? I det hele tat
var det simpelthen ingen mening i å leve på denne måten;
jeg forstod ved Kristi hellige pine ikke hvorved jeg hadde
gjort mig fortjent til denne utmærkede forfølgelse heller! Og
det faldt mig pludselig ind at jeg like så godt kunde gjøre
mig til kjæltring straks og gå bort til «Onkel»s kjælder med
sengetæppet. Jeg kunde sætte det fast for en krone og få tre
passende måltider, holde mig oppe til jeg fandt på noget andet;
Hans Pauli fik jeg slå en plate. Jeg var allerede på vei til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
