Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flod og Fjære ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flod og Fjlrie
Floddelta. Verdens vandrigeste Flod er
Amazonfloden i Sydamerika.
Flod og Fjære, Havets regelmæssige Stigen
og Falden, der er en Følge af Maanens
Tiltrækning paa Jordens Masse og Gjenstandene paa
Jorden. Da Tiltrækningen er afhængig af den
tiltrukne Gjenstands Afstand, vil Maanens
Tiltrækning paa Jorden vise sig størst paa det Sted,
hvor den er nærmest, d. e. staar i Meridianen.
Heraf følger, at Vandet paa dette Sted vil stige,
idet Vandet tiltrækkes stærkere end Jordens Masse,
hvis Tiltrækning er lig med Tiltrækningen paa
Jordens Midtpunkt, da Afstanden fra Maanen til
dette er større end Afstanden til Jordens Overflade.
Paa Grund heraf vil et givet Sted have Flod, d. e.
Vandet vil have naaet sin største Høide, naar Maanen
staar i Meridianen; ligesaa vil det modsatte Sted
paa Jorden samtidig have Flod, da Maanens
Tiltrækning her er mindst eller saa meget mindre end
Tiltrækningen paa Centrum, som den paa det
modsatte Sted er større. Under ellers lige Forhold vil
derfor de modstaaende Steder paa Jorden have lige
stor eller lige høi Flod. De Steder paa Jorden,
som ligger midt imellem (d. e. 90° fra hvert af)
de nævnte Steder vil paa samme Tid have Fjære
eller Ebbe. Ethvert Sted paa Jorden har Flod og
Fjære to Gange i Løbet af et Døgn; men da Maanen
for hver Dag træder ca. 50 Minuter senere ind i
Meridianen, vil ogsaa Floden komme saa meget
senere. Ved Overgangen saavel fra Falden til
Stigen som omvendt staar Vandet omtrent stille
i ca. 15 Minuter. Særegne Forhold, saasom
Kysternes Dannelse, Vinde og Strømsætninger m. m.,
medfører forøvrigt Afændringer i de fremstillede
Regler; i Vadsø indtræffer Flod saaledes først
6 Timer efter Maanens Kulmination. Forskjellen
mellem Flod og Fjære er størst ved de Kyster, som
beskyttes af store, aabne Have, mindst i indeklemte
Fjorde og Indhave. I Østersjøen og
Kristianiafjorden er den saaledes neppe mærkelig, medens
den ved Trondhjem er ca. 8 Fod. Paa
Nordamerikas Østkyst er den endog 80 Fod. Solens
Tiltrækning udøver ligeledes saavelsom Vind- og
Strømforhold betydelig Indflydelse paa denne
Havets regelmæssige Bevægelse. Naar samtlige
de her virkende Kræfter træffer til at virke
sammen, indtræffer Springflod, hvis Bølge paa
enkelte Steder kan naa en Høide af 58 Fod. Da
Jorden dreier sig om sin Axe fra Vest mod Øst,
gaar altsaa Flodbølgen den modsatte Vei.
Flodhest eller Nilhest (Hippopotamus), af de
Tykhudedes Orden, har en klodset Legemsbygning,
et næsten firkantet Hoved, store krumme Hjørnetænder
og 4 Tæer paa hver Fod. Dens Krop er meget
lang, Benene tykke og saa korte, at Bugen næsten
slæber efter Marken. Huden er tyk, foldet og
næsten bar. Flodhesten lever ved Mellemafrikas
Floder og Sjøer; den svømmer og dykker godt
og lever af Rør og Vandplanter.
Floding, Per Gustav, svensk Kobberstikker, f.
1731, d. 1791, udviklede sig i Paris som Discipel
af Vien, var Opfinder af den saakaldte
„Laveringsmanér“ i Kobberstikket og grundlagde den senere
inddragne Kobberstikkerskole ved det svenske
Kunstakademi, ved hvilket han var Professor. Af hans
Arbeider mærkes „Adolf Fredrik, omgiven af
allegoriske Figurer“, Portræter af Roslin, Gustav
Wasa, Grevinde Tessin og Gustav den tredie.
Flodkrebs, se Krebs.
Flodperlemusling (Unio magaritifera), en
i Elvene i Norge almindelig forekommende
Musling, som leverer ægte Perler.
Flodskildpadde eller Sumpskildpadde, se
Skildpadde.
Flodsvin (Hydrochoerus), af Strudsharernes
Familie, er den største af Gnaverne. Den har
Svømmehud paa Bagfødderne og forekommer især
hyppig i Sydamerika.
Flogiston, Brændstof, efter de ældre Kemikeres
Anskuelse et Stof, som indeholdtes i alle brændbare
Legemer og var Aarsag til deres Brændbarhed.
Stahl (s. d.) opfattede Metallerne som Forbindelser
af Flogiston med Jordarter, Syrer osv.; naar
Kobber tog Surstof til sig og dannede Kobberoxyd,
opfattede Stahl det saaledes, at Kobberet mistede
sit Flogiston (deflogisticeredes) og reduceredes til
Grundstoffet Kobberoxyd. Uden at identificere
Flogiston med noget bestemt Stof troede han at finde
det tilnærmelsesvis rent i Kjønrøg. Theorien om
Flogiston fik sit Dødsstød ved Surstoffets Opdagelse,
som aabnede Veien til en rigtigere Forstaaelse af
Forbrændingsfænomenet og af mange kemiske
Forbindelser.
Flok, oldn. Flokkr, ogsaa dræplingr, d. v. s.
liden Drápa, et mindre Digt (uden Stev) til en
fremragende Mands Ære.
Flonel, et blødt, let, langhaaret, ikke
overskaaret Tøi af Kamgarn eller Bomuldsgarn som
Rending og af Karteuld som Islæt. I Handelen
forekommer flere Sorter, tildels med særegne
Navne, som Molten, Lama, Bay m. fl. De
fineste kiprede Sorter, sædvanlig med Rending af
Bomuld, kaldes Sundhedsflonel eller
Skjorteflonel.
Flor eller Gaze, et let, tyndt, løst vævet Stof
af Silke, Bomuld, Lin eller Uld. Det forekommer
baade hvidt, stribet, mønstret og brocheret og har
efter sin Beskaffenhed og Anvendelse særegne Navne,
som Krepflor, Speilflor, Sigteflor osv.
Flor- eller Floretlærred, se Lærred.
Flor, Pierre Poumeau, Krigskommissær i
Drammen, f. 1775, d. 1848, mødte som Repræsentant
for Drammen paa Storthingene 1818, 1821 og
1822 og udmærkede sig ved sin patriotiske
Optræden. Han var en af de ivrigste Forfegtere af
Adelens Ophævelse og fremsatte bl. a. Forslag
om særegne Nationalfarver for Norge. Paa
Storthinget 1842 havde han ogsaa Sæde, men vakte
den Gang ingen Opmærksomhed.
Flor, Christian, dansk Prest og Skolemand, f.
1792 af norske Forældre, d. 1875, blev 1822
Sogneprest i Tølløse paa Sjælland, 1826 Lektor i dansk
Sprog og Literatur i Kiel og var 1845—47
Forstander for Folkehøiskolen i Rødding. Han var en
af de ivrigste Forkjæmpere for Danskheden i
Slesvig; 1856—63 var han Medlem af Rigsraadet og
1861 Formand i Danevirkeforeningen.
Flora, 1) hos Romerne Blomstergudinden.
2) en af Planetoiderne. 3) Indbegrebet af alle i
et Land eller et Distrikt vildtvoxende Planter;
ogsaa et Verk, som indeholder Beskrivelser over
disse. — Flora danica, den danske Flora, et
pragtfuldt Plancheverk i Kobberstik, indeholdende
Beskrivelser over næsten alle skandinaviske Planter,
paabegyndtes 1761 af Oeder og er senere fortsat af
forskjellige, senest af Joh. Lange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
