Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
og skrev et tangt Vrev til Erik, forestillede ham alle
Farer herved, opregnede de droie Vengefnmmer, fom for
dette Anliggendes ^kyld vare udbetalte, og fraraadede
ham atte yderligere Frier -Forfog paa dette Sted, idet
han titlige indfkjærpede, at Sveriges Arvekonge ei
behøvede at tigge fig til en Vrlld. Forgjæves.
Nogen Tid efter kom ogfaa Sten Eriksføn Lejonhufvud
hjem fra England. Tvende Vud kom ham stram imode,
et fra Guftav og et fra Erik; begge Herrer vilde stram
og forst faae tale med ham. Hr. Sten reiste til Gujtah
og berettede for ham, hvor lidet Haab hall havde om
Frieriets Fremgaug. Over dette Kougens og Sten
Eriks-fons Forhold blev Erik ganske opirret og beklagede stg
derover med mange og bittre Ord.
Sten Eriksson havde sagt, at Dronningen af
Eng-land aldrig skutde give Erik ja, saafremt ei denne i egen
Verfon ganske kunde henrive hendes Hjerte. Stram var
Erik færdig med nye Forslag. Han vilde selv reise over
til England; men nkjendt og forklædt fom en fremmed
Herres Tjener vilde han fee Elifabet og indtage hende
for stg. Alle hans Venners Advarsler og Forestillinger
vare forgjæves. Tilsidst kom Forslaget for Kongens Oren.
Han forbod stram hele Reisen som et farligt og lidet
betænkt Foretagende.
Da Johan længe havde opholdt flg i London og
der faaet ^ mange fagre Ord men intet bestemt Løfte,
maatte han tilsidst vende hjem igjen. Ved Afteifen tod
han med kongetig Gavmitdhed uhskrøe Sølvpenge blandt
Folket. De fkulle forvaudles til Guld, fagde han,
naar mill Vtoder felv kommer hid.
Johan berettede, at Dronning Elisabet engang havde
fagt til ham, at hnn vel ikke havde nogen
Til-dødelighed til at gifte fig, men at huu dog ei
kunde fvare for, hvad der vilde fkee, om Erik
felv kom for hendes Oine. Disfe Ord opflammede
atter dennes Haab. Skjønt med megen Møie udvirkede
han dog tilsidst Faderens Vifald til en Reife i egen
Verfon til Englaud. Denne blev vel opfat dell ene
Gang efter den anden og tilsidst aldeles indstillet, luen
det kostbare, frugtesløst øg efter faa mange Afskag før-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
