- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
181

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

181

lå gjemt, indtil jeg var kommet ned i Båden, men da den så et
Sted, hvor den kunde hvile sig, klov den op og bragte Båden til at
krænge så meget, at jeg måtte lægge mig med hele min Vægt på
den anden Side for at den ikke skulde kantre. Da Padden var
kommet ind i Båden, hoppede den i et Sæt over halve Bådslængden,
derefter frem og tilbage over mit Hoved og smurte over mit Ansigt
og mine Klæder med sit ækle Slim. Dens Størrelse gjorde, at den
så ud som det mest vanskabte Dyr, man kan tænke sig. Jeg bad
imidlertid Glumdalclitch, at jeg måtte få hjælpe mig selv imod den.

o

Jeg gav den nogle drøje Slag med en af mine Arer og tvang den
endelig til at hoppe ud af Båden.

Men den største Fare, jeg udstod i dette Rige, kom dog fra en
Abe, som tilhørte en af Kjokkenskriverne. Glumdalclitch havde
stængt mig inde i sit Værelse, mens hun var borte på et Besøg eller
i et Erende. Da Vejret var meget varmt, havde de ladet både
Vinduet og Doren stå åben i min største Æske, i hvilken jeg
sædvanlig boede, da den var stor og bekvem. Mens jeg sad i rolige
Betragtninger ved mit Bord, horte jeg noget, som hoppede ind gjennem
Kammervinduet og sprang omkring fra det ene Sted til det andet.
Skjønt jeg blev temmelig skræmt, vovede jeg dog at se ud, men
uden at rejse mig fra Stolen, og da fik jeg se, at det lystige Dyr
hoppede muntert op og ned, indtil det tilslut kom hen til min Æske,
som den syntes at betragte med stor Fornøjelse og Nysgjerrighed,
idet den kigede ind af Døren og alle Vinduerne. Jeg trak mig
tilbage til det fjerneste Hjørne i mit Værelse eller min Æske; men da
Aben så ind fra alle Sider, blev jeg så ræd, at jeg ikke havde

Åndsnærværelse til at gjemme mig under Sengen, som jeg let kunde
liave gjort. Efter at den i nogen Tid havde kiget, grint og "’gjort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free